Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARH UND HEDE
dengang hed, om Vinteren maattet undervise i deres
egne Værelser, thi Skolen var ikke kommen saa vidt,
at der fandtes Kakkelovne i Klasseværelserne.
Hørerne — som i Reglen var saa elendigt aflagte, at
man kun sjældent fandt gifte Mænd imellem dem —
boede imidlertid paa Skolen, og deres Lejlighed var
i Reglen kun ved en bred Gang skilt fra den.
Denne bestod endnu ved Aarhundredets
Begyndelse næsten alle Vegne af to Klasser, Mesterlektien
(øverste Klasse) og Underskolen. Begge Klasser
tilsammen udgjorde ofte en stor Sal, i hvilken
Mesterlektien var afdelt ved et højt Panel eller en Trævæg
med en dobbelt Dør og Vinduer ned til Underskolen.
Denne bar sit Navn med Rette, thi den laa noget
lavere end Mesterlektien, op til hvilken der førte et
Par Trappetrin. I hvert Hjørne af Underskolen stod
en Læsepult og foran hver af disse de lange
Skoleborde. Man tænke sig nu de fire Hørere, hver i sit
Hjørne, samtidig undervise og eksaminere sit Hold!
Ved hvert Hold blev der i Reglen hørt to Drenge
paa én Gang; den ene var oppe, den anden skulde
rette ham. Og i
hvert Hjørne skreg
Drengene op med
de skarpe skingre
Stemmer for at
overdøvehinanden.
Hørerne tordnede
løs med Skældsord
paa Dansk og
Latin; der vankede
»Haandtager«
(Dask inden i
Haanden med den
tykke Ende af
Riset), og Skrig, Ilyl
og Jammer
blandede sig med
Skældsord, Brudstykker
af Katekismus,
latinske Gloser,
Aarstal og geografiske
Reisser.
Der undervistes i Latin, Græsk, Religion, Historie
og Geografi. I Mesterlektien tillige i Hebraisk og i
Astronomi. Latinen tog Broderparten af Tiden.
Modersmaalet gaves der ikke den ringeste
Undervisning i, trods forskellige Paabud. Ej heller i
Regning. Ved Optagelsen prøvedes Drengene i de 4
Regningsarter (»Species«) og Reguladetri, og videre
gik man ikke. De to laveste Klasser fik en Times
Undervisning i Skrivning, i Reglen uden for den
egentlige Skoletid.
Alt lærtes udenad, paa Remse. Om den rette
Forstaaelse af Meningen og Sammenhængen, hedder
det hos en gammel Skolemand fra Aarhus, var der
hos de fleste ikke Tale. »Af Hebraisk læstes
Genesis (Skabelsen) og Danzii Grammatik, der var skreven
paa Latin, og som mange ikke forstod.
Religionsundervisningen var maadelig og for det meste
indskrænket til en tankeløs Udenadslæsning, hvilken
Disciplene dog, naar de saa’ sit Snit, forvandlede
til Indenadslæsning, hvilket med et Kunstord kaldtes
»at piese«. Historien og Geografien blev af de Heste
Lærere i Underskolen ikke behandlet bedre.«
Fig. 27. Kjøbenhavns Nørreport, set fra Bysiden.
Lærerne var dengang ikke Fag-, men
Klasselærere, d. v. s. hver Hører underviste én Klasse i
alle Fag. Dette kunde have meget skæbnesvangre
Følger, da en uduelig Lærer derved blev i Stand til
grundig at ødelægge en hel Klasse. Der gaves ikke
Karakterer til daglig, og Forældrene kunde kun
lejlighedsvis hos Lærerne eller Rektor indhente
Oplysning om Sønnernes Flid og Fremgang, eller
slutte sig dertil af den aarlige Omflytning. Ethvert
Kvartal skulde Lærerne indgive en skriftlig
Bedømmelse af Eleverne til Rektor. Den var kort og paa
Latin. Ved de flinke eller yndede Drenges Navne
stod et b. (bene d. e. godt) eller b.b. (meget godt)
eller alle Gange tre b.b.b. (særdeles godt), ved de
mindre flinke eller yndede stod der m. (mediocriter,
middelmaadig) eller m.m. og m.ni.ni. (male, slet).
Naar fire Klasser undervistes i én Sal, var der
naturligvis Anledning for mange Drenge til at bestille
alt andet end netop at være opmærksom og lære
noget. Det opdagedes engang i selve Mesterlektien i
Aarhus Skole, at en Dreng, der i et helt Aar havde
haft Hebraisk,
ikke kunde
Bogstaverne endnu!
Ungdommen var
sikkert mere vild
og voldsom
dengang end nu, —
man har
Fortællinger om, at det ude
paa Landet kunde
komme til
fuldstændigt Slagsmaal
mellem Lærer og
Elever — og hvor
der sad Rektorer
af den gamle
Skole, blev
Disciplinen søgt hævdet
med stor Barskhed
og Haardhed. Men
i flere Skoler var
Rektorerne yngre
Mænd og besjælede af Tidens humane Ideer, og der
vandt i Reglen Drengene Spillet.
De ældre Hørere, der selv i Barndommen
havde været Genstand for haard og barbarisk
Behandling, optraadte endnu ofte med stor Barskhed
og slog løs ved alle Lejligheder, ligesom de ogsaa
benyttede Skolens Disciple til Husgerning i
Hjemmet, saa at man endog kunde se Latinskoledrenge’,
med Forklæde for, bære Tørv og Brænde op fra
Hørernes Kælder.
Ogsaa mellem Drengene indbyrdes herskede gamle
Dages »Pennalisme« d. e. ældre Kammeraters
Tyranni over de yngre. Disse maatte gaa Ærinder for
»Mesterlektianerne«, eller Drengene i Mesterlektien,
bære deres Bøger hjem, udføre alt Slavearbejde og
lade sig lugte af dem, naar disse strenge Herrer
ansaa det for nødvendigt.
Efter fem Aars Undervisning i Underskolen
rykkede man op i Mesterlektien, der var treaarig. Man
flk da Lov til ved højtidelige Lejligheder at anlægge
en smal sorl Kappe, ligesom Degnenes, der hang
ned ad Ryggen. Den bares ogsaa i Kirken, til
11 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
