Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. De schmalkaldiske Artikler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De schmalkaldiste Artikler. 25
udgav dem derfor som en fornyet Bekjendelfe af den rene evangeliske Lcere i
Anret 1538, dog uden Underskrifterne og Anhanget og med en Tel Foran
dringer, Tilsætninger og Udeladelser, og derester anden Gang med nogle nye
übetydelige Forandringer, i Anret 1543. Luthers oprindelige Text, som
var bleven understreven i Schmalkalden, blev tilligemed Underskrifterne og en
tyst Oversættelse nf Melanchthons Anhang udgiven i 1553 efter en Afskrift,
som Spalatin havde taget af den, og denne Text blev optagen i den tyste
Konkordiebog fra 1580. Luthers Text fra 1538 blev meget godt overfnt
paa Latin nf en ung Dansk Petrus Genercmus, og udgiven i 1541. Ew
anden, langt mindre god latinsk Overscettelfe optoges i den fsrste Udgave ns
Konkordiebogen fra 1580 og derefter, noget forbedret, i den anden berigtigede
fm 1584, Melanchthons Anhang var allerede i Schmalkalden blevet
overfnt paa Tyst af Veit Dietrich, og det var ikke Grundtexten, men denne
Overscettelfe, fom der blev forelagt Stcenderne, billiget og underskrevet af
Theologerne. Heraf kom det, at man fenere glemte, bnade at Melanchttzoß
var Anhangets Forfatter, og at det oprindelig var skrevet paa Latin, og
derfor i den fsrste Udgave af Konkordiebogen optog en latinsk Overscettelfe af
Veit Dietrichs Overfcettelse. I den anden Udgave blev dog, da Vildfarelsen
imidlertid var bleven opdaget, Melanchthons latinske Original optagen.
De schmalkaldiste Artikler bleve, som allerede ovenfor sagt, billigede af
de i Schmalkalden forfamlede evangeliske Stcender og stode derfor i hsj Ag
telse og bleve flittig brugte ide lutherske Kirkekredse. Kirkelig Anseelse som
luthersk Bekendelsesskrift eller fymbolst Anfeelfe opnaaede de dog forst derved,
at de bleve optagne i Konkordiebogen og i de fleste af de i den anden Halvdel
af det fekstende Anrhundrede tilblevne fnnkaldte Korpora <ic>«ti’iuZL", d. v. s.
Samlinger af kirkelige V ekjendelfesstrifter, som i enkelte lutherske Lande bleve
istnndbrngte van offentlig Foranstaltning og for deres Vedkommende opnaaede
retslig Gyldighed. Det samme man ogsnn siges om Anhanget til de schmal
kaldiste Artikler, kun nt dette lige frn Begyndelsen af havde en Anseelse, der
kom den symbolske meget noer (s. ovens. S. 23). Om begge Dele, de
schmalkaldiste Artikler saavelsom Anhanget, gjcelder det dog, at de Me have
symbolsk Autoritet i hele den lutherske Kirke, men kun i den storste Del af den.
Medens den augsburgste Konfession i den allerede ovens. S. 22 angivne
Hensigt fortrinsvis fremhcever Overensstemmelsen mellem de Evangeliskes sg
den almindelige Kirkes saavelsom ogsan den gamle, renere romerske Kirkes
Tro, fremhceve derimod de schmalkaldiste Artikler fortrinsvis Forskjellen mel
lem den lutherske og den pavelige Tro, hvorhos de klart og skarpt udtale og
begrunde hin og tilbagevise denne med tilfojet Erklcering, at de Evangeliske
ns de angivne Grunde ikke kunne vige frn fin Tro, men maa fastholde den.
Hin Bekjendelfe er altfllll vcesentlig et Freds- og Forsvarsskrift, medens dette mere
er et Strids- og Angrebsstrift. Begge ere Paa denne Mande Sidestykker og ud
sylde hinanden. Man kan betegne de schmalkaldiste Artikler som en Skrivelse
til Pavekirken, hvori den lutherske Kirke har opgjort sit Mellemværende med
den og sngt den Farvel. Fra det Ojeblik as. de vare skrevne og vedtagne,
vare de to Kirker for bestandig adskilte. Vcesentlig samme Charnkter og
Betydning har ogsan Melanchthons ypperlige Anhang, som desforuden er
af stor Vigtighed for den lutherske Lcere om det kirkelige Embede og om
Kirkens Forfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
