Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfession. Art. 23.
68
Wgtestab, men at der var langt vegtigere Grunde til igjen at tilstede dem
det Sllllledes beretter nemlig Platins). Da nu Presterne hos os vilde
undgaa saadanne offentlige Forargelser, have de giftet sig og lcert, at det stod
dem frit for at indgaa Wgtestab, fsrst fordi Paulus siger: „For Skjorlevnets
Skyld have Enhver sin egen Hustru," ligesaa: „Det er bedre a, g,sle sig
end at lide Brynde" si Kor. 7, 2. For det Andet siger Chnstns:
.Ikke Alle fatte dette Ord" sMatth. 19, her lcerer han. a! ikke
Alle ere stiklede til at leve i ugift Stand, efterfom Gud har stabt Mennesket
til at forplante sig 1 Mof, 1 Det staar heller ikke i menneskelig
Magt uden sceregen Guds Gave og Hjcelp at forandre Skabningens Vilkaar.
Derfor bsr de, fom ej ere stiklede til enlig Stand, indtrcede i Wgtestab.
Thi Guds Indstiftelse og Anordning kan ingen menneskelig Lov og mtet
Lsfte ophceve. Af disse Aarsager lcere da Presterne, at det staar dem fr:t
for at indgaa Wgtestab.
2 Det er ogfaa vist, at Presterne i den gamle Kirke vare gifte.
Thi endog Paulus siger: „Til Biskop bsr vælges En, som er gift"
si Tim. 3, Og i Tystland ere Presterne fsrst for 400 Aar siden med
Magt blevne tvungne til ugift Stand; men de satte sig faa alvorlig derimod,
at Erkebifpen af Mainz, som skulde kundgjsre den romerske Paves Befaling
om denne Sag, ncer var bleven drcebt af de forbitrede Prester i et Oprsr ).
Og såa voldelig gik man tilverks i denne Sag, at man ikke alene forbsd
Presterne for Fremtiden at indgaa Wgtestab, men endog lod de allerede md
aangne opwse, tvertimod alle guddommelige og menneskelige Love, ja endog
tvertimod selve Kirkelovene, fom vare givne ikke alene af Paverne, men ogsaa
af de mest anfeede Kirkeforsamlinger. Og da nu den menneskelige Natur
bliver strsbeligere, altefterfom Verden celdes, er det paa hsj Tid at drage
Omforq for, at ikke flere Laster indfnige sig i Tystland.
3 Gud har endvidere indstiftet Wgtestabet tilForebyggelfe af menneskelig
Strsbelighed. Selve Kirkelovene sige, at den gamle Strenghed : de senere
Tider stundom bsr formildes formedelst Menneskenes Skrsbelighed, og det
var at snste, at dette ogsaa maatte ste i denne Sag. Det «ikke unmelig t
at den Tid kan komme, da Kirkerne ville mangle Prester, saafremt Wgtestab
lamaer stal formenes dem. . ,
4 Men uagtet man her har Guds Indstiftelse, uagtet Kirkens Scedvane
er vitterlig, uagtet hin urene enlige Stand affsder mangfoldig Forargelse,
Kor og andre Laster, som fortjente at straffes af enhver retsindig øvrighed
w er der dog, forunderligt nok, ingen Sag, hvori man gaar frem med
stsrre Haardhed, end Presternes Wgtestab, Gud har befalet at holde
Watessabet i Wre. Lovene have i alle velordnede Statsfamfund, endog
hos Hedningerne, holdt det i hsjeste Agt og Men nn blive Folk
og det Prester tvertimod Kirkelovenes Vilje straffede med pinefuld Dsd
af ingen anden Grund, end fordi de have indgaaet Wgtestab. Paulus
kalder den Lcere. som forbyder Wgtestab, djcevelst 1 Tim, 4 si
Dette er nuomstunder let at forståa, da Wgtestabsforbudet bliver hcevdet
ved stiqe Straffe, ,
5 Men ligesaalidt, som nogen mennestelig Lov, kan noget Loste ophceve
Guds Indstiftelse. Derfor raader ogsaa Cyprian til at de Kvinder fom
ikke holde sit Kydsthedslofte, stulle gifte sig. Hans Ord ere disfe i fsrste
’) Platina, pavelig Historieskriver og Bibliothekar, dsd 1481.
2) Denne Begivenhed tildrog sig i Erfurt omtrent 1074.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
