- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
94

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den llugsburgfle Konfessions Apologi. Art 2. (Konf, 4, 5. 6, 20.)
Thristus, krceve en historist Kundskab om ham og tilsinde det hans Fortjeneste,
at en vis Sindsbestllffenhed eller, som de selv kalde det, den fsrste Naade,
hvorved de forståa en vis Tilbsjelighed M bliver meddelt os, forat
vi fan meget lettere stulle kunne elske Gud. Men det bliver dog lidet, hvad
de tillcegge denne Sindsbestllffenhed, eftersom de indbilde sig, at Viljens
Gjerninger bande for og efter Meddelelsen af denne Sindsbestllffenhed ere af
samme Art. De paastaa nemlig, at det staar i Viljens Magt at elste Gud,
men at hin Sindsbestllffenhed dog tilstynder den til at gjsre dette villigere.
De krceve ogsaa, at hin Sindsbestllffenhed stal fortjenes ved forudgaaende
fortjenstlige Gjerninger, og derncest krceve de, at vi ved Lovens Gjerninger
skulle gjsre os fortjente til Fremvcekst i samme og til det evige Liv. Saaledes
begrave de Christus, forat Menneskene ikke stulle bruge ham som sin Midler
og tro, at de formedelst ham uforskyldt erholde Syndernes Forladelse og
Forlssning, men drsmme om, at de formedelst egen Lovopfyldelse fortjene
Syndernes Forladelse og formedelst egen Lovopfyldelse agtes retfærdige for
Gud medens dog Loven aldrig bliver fyldestgjort, og Fornuften Intet
udretter, uden visse borgerlige Gjerninger, og imidlertid hverken frygter Gud
eller i Sandhed tror, at Gud har Omsorg for os. Og hvad de faa end
tale om hin Sindsbestllffenhed, faa er det dog vist, at det uden Troens
Retfærdighed er umuligt for Menneskene at elste Gud eller at fatte, hvad
Guds Kjcerlighed er.
7. Og naar de opdigte en Forstjel imellem „Billigheds-Fortjeneste" og
„Værdigheds-Fortjeneste"), da lege de kun med Ord for ikke aabenbart at
vife sig fom Thi dersom det er nsdvendigt for Gud at give
Naade for Billigheds-Fortjeneste, saa er det jo ikke lamger Billigheds-Fortje
neste, men Værdigheds-Fortjeneste. Dog, de vide ikke selv, hvad de sige.
De pllllstllll, at Mennesket efter at have faaet hint Sind til at elste Gud
kan have denne Værdigheds-Fortjeneste. Og ikt’edestomindre forlange de, at
Ingen man vcere vis paa, om dette Sind virkelig er tilstede. Hvorledes
vide de da, om det er Billigheds-Fortjeneste eller Værdigheds-Fortjeneste?
Men hele denne Sag er opdigtet af srkeslsfe Mennesker, som ikke kjende til,
hvorledes man faar Syndernes Forladelse, og hvorledes Fortrsstningen til
egne Gjerninger gaar tilgrunde under Guds Dom og Samvittighedens Angest.
De trygge Hyklere mene bestandig, at de fortjene Guds Naade ifolge Vær
dighed, hvadenten hint Sind er tilstede eller ikke, fordi det er naturligt, at
Menneskene fortrsste sig til egen Retfærdighed; men de forskrækkede Samvit
tigheder ere uvisse og fulde af Tvivl og gribe saa til en, saa til en anden
Gjerning, ja dynge Gjerning paa Gjerning for at finde Fred. Saadanne
mene aldrig, at de have nogen Vcerdigheds-Fortjeneste, og falde i Fortviv
lelse, hvis de ikke foruden Lovens Lcere ogsaa faa hore Evangeliet om Syn
dernes naadige Forladelfe og Troens Retfærdighed.
8. Saaledes lcere Modstanderne alene Fornuftens eller idethsieste Lo
vens Retfcerdighed, pllll hvilken de stirre, ligesom loderne Pall Moses’s til
dcekkede Aasyn, og medens de hos de trygge Hyklere, som indbilde sig, at de
fyldestgjsre Loven, opvcekke Formastelighed og tom Tillid til Gjerningerne samt
i) „Billigheds-Fortjeneste" (lULritum kalde de katholfle Theologer
den Fortjeneste, som Gud tillcegger Menneskets Strceben og dens Frugter ifolge
eu vis Billighed; „Vcerdigheds-Fortjeneste" (N’riruiu oucliZ-ni) kalde
de derimod den fuldkomne Fortjeneste, der har retfcrroiot Krav paa lyelonning
af Gud.
’) Se ovenf. S, 57 Aum. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free