Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dm augsburgsle Konfessions Apologi. Art. 2, (Konf. 4 5. 6, 20.)
99
Sag. Derfor annammede disse den uforskyldte Barmhjertighed og Syndernes
Forladelse ved Troen, ligesaavel som de Hellige i den nye Pagt. Heraf
kommer den idelige Tale om Barmhjertighed og Tro i Psalmerne og Profe
terne, saasom : „Dersom du, Herre, vil agte paa Misgjerninger, Herre,
hvo kan da beståa" M. 130, 31? Her bekjender han sine Synder og
ncevner Intet om sine Fortjenester. Han fsjer til: „Thi hos dig er For
ladelsen." Her trsster han sig ved Troen paa Guds Barmhjertighed. Og
anfsrer saa Forjettelfen: „Jeg bier efter Herren, min Sjcel bier, og paa
hans Ord venter jeg," d. e. fordi du har lovet Syndernes Forladelse,
holdes jeg oppe ved denne din Forjettelse. Saaledes bleve da ogsaa
Fcedrene retfærdiggjorte ikke ved Loven, men ved Forjettelfen og Troen.
Og forunderligt er det, at Modstanderne saaledes nedscrtte Troen, da de
dog se, at den prises som den hsjeste Dyrkelse, saasom: „Kald paa mig
paa Nodens Dag, saa vil jeg udfri dig" M 50, 151. Saaledes vil
Gud erkjendes, saaledes vil han dyrkes, at vi stulle modtage Velgjerninger
af ham, og det formedelst hans Barmhjertighed, ikke formedelst vore For
tjenester. Dette er den hsjeste Trsst i alle Anfegtelser, og saadan Trsst
gjsre Modstanderne til Intet, naar de nedscrtte og laste Troen og kun loere,
at Menneskene handle med Gud ved sine egne Gjerninger og Fortjenester.
At Troen paa Christus retfcrrdiggjor.
20. Forat ikke Nogen skal mene, at vi tale om en srkeslss historist
Kundskab, ville vi fsrst forklare, hvorledes man kommer til Troen. Derncest
ville vi vise, baade at den retfcerdiggjsr, og hvorledes dette er at forståa,
samt gjendrive Modstandernes Indvendinger. Christus befaler hos Lukas i
det sidste Kapitel at vrcedike Omvendelse og Syndernes Forladelse
i hans Navn. Thi Evangeliets overbeviser alle Mennesker om, at de ere
under Synden, at de alle ere skyldige til den evige Vrede og Dsd, og til
byder for Christi Skyld Syndernes Forladelse og Retfcerdiggjorelse, som an
nammes ved Troen. Omvendelsens Prcediken straffer os og forstrækker derved
Samvittighederne med en fand og alvorlig Forskrækkelse. I denne For
skrækkelse skulle Hjerterne W,en fange Trsst, og dette ster, naar de tro
Christi Forjettelfe, at vi have Syndernes Forladelse formedelst ham. Denne
Tro, som oprejfer og trsster under saadan Angest og Bceven, annammer
Syndernes Forladelse, retfcerdiggjsr og levendegjor. Thi saadan Trsst er
et nyt og aandeligt Liv. Dette er klart og indlysende og vil blive for
staaet af de Gudfrygtige, ligesom det og har Kirkens Vidnesbyrd for sig.
Modstanderne have ingensteds kunnet sige, hvorledes den Hellig-Aand gives.
De foregive, at Sakramenterne meddele den Hellig-Aand af gjort Gjerning,
udenat nogen god Rsrelse finder Sted hos den, som modtager dem, ret
som om den Hellig-Aands Meddelelse var en srkeslos Ting.
21. Men naar Talen er om en saadan Tro, som ikke er en srkeslos
Tanke, men som frier fra Dsden. foder et nyt Liv i Hjerterne og er den
Hellig-Aands Gjerning, da kan en saadan ikke beståa sammen med Dsds
synd, men saalcenge den er tilstede, bcerer den kun gode Frugter, som vi
senere skulle vise. Kan der siges noget Simplere og Klarere om Syndernes
Omvendelse eller om, hvorledes Gjenssdelsen gaar til? Lad dem af sin
store Hcerstare af Skrifter komme frem med en eneste Forklaring over Sen-
i) Ved „Evangeliet" forstaaes her GuoZ Ord i videste Omfang, derunder ogsaa
indbefattet Loven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
