Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfessions Apologi. Art. 3 I^l
det Bud, hvorved han byder, at de skulle elske hverandre. Og det kunde
ikke falde nogen Apostel ind, at vor Kærlighed skulde overvinde Synd og
Dsd, at Kjcerligheden stulde vcere den Forsoning, ved hvilken Gud bliver
forligt Imed uden Christi Formidling, at Kjcerligheden skulde vcere vor
Retfcerdighed uden Christus som Midler. Skulde der vcere nogen saadan
Kjcerlighed, saa vilde den vcere Lovens Retfcerdighed, ikke Evangeliets; thi
det forjetter os Forligelse og Retfcerdighed, saafremt vi tro, at Faderen er
os naadig for Christi Forsonings Skyld, at Christi Fortjeneste bliver os
stjenket. Derfor byder Apostelen kort forud, at vi skulle gaa hen til Christus
for at blive opbyggede paa ham, og han tilfsjer: „Den, som tror paa
ham, skal ikke bestjcemmes" Pet. 2, 4—61. Vor Kjcerlighed frier os
ikke fra Bestjcemmelse, naar Gud dommer og anklager os. Men Troen paa
Christus frier os fra denne Angest, fordi vi vide, at vi have Tilgivelse
for Christi Skyld.
27. Forsvrigt er dette Sprog om Kjcerligheden taget af Ordsprogene
opvcekkcr Trcette, men Kjcerlighed skjuler Syndernes Mangfoldighed. " Dette
Sted lcerer aldeles det Samme, som hint Pauli Ord, taget af Brevet til
Kolossenserne, at dersom Uenigheder opstaa, bor de udjcevnes og bilcrgges
ved Billighed og Fojelighed. Uenigheder, er Meningen, vokse ved indbyrdes
Had, som vi ofte se, at de übetydeligste Forncermelser fsre til de ssrgeligste
Begivenheder. Saaledes vare nogle übetydelige Forncermelser komne C.
Ccesar og Pompejus imellem; havde da den Ene givet lidt efter for den
Anden, fua vilde det ikke vcere kommet til nogen Borgerkrig; men da begge
gave efter for sit Had, opstode af den übetydeligste Sag de stsrste Bevcegelser.
Og saaledes ere mange Kjcetterier opkomne indenfor Kirken alene paa Grnnd
af Lcerernes Had til hverandre. Derfor taler Apostelen paa ncevnte Sted
ikke om Ens egne, men om Andres Synder, naar han siger: „Kjcerlighed
fkjnler Synder", nemlig Andres Synder og det Menneskene imellem, det er:
om der og forefalde nogle Forncermelser, saa lader dog Kjcerligheden, som
om den ikke saa dem ; den tilgiver, giver efter, handler ikke i alle Ting efter
den strenge Ret. Petrus vil derfor ikke dette, at Kjcerligheden fortjener os
Syndernes Forladelse for Gud, at den er en Forsoning med Udelukkelse af
Christus som Midler, at den gjenfoder og retfcerdiggjsr, men hvad han vil,
er dette, at den i Forhold til Mennesker ikke er knarvurren eller haard
eller umedgjsrlig, at den overser Fejltrin hos Venner, at den holder Andre
ogsaa deres noget barske Vcesen tilgode, som et Ordsprog byder: „En Vens
Vcesen maa du lcere at kjende, men ikke hade." Og det er ikke uden Grund at
Apostlene saa ofte indsijcerpe denne Kjcerlighedens Pligt, som Filosoferne
kalde Villighed. Thi denne Dyd er nsdvendig til at bevare den offentlige
Enighed, som ikke kan beståa, medmindre Prester og Menigheder gjensidig
overse og tilgive Mangt og Meget,
28. Af Jakob anfore de „Se I nu, at Mennesket retfcer
diggjores ved Gjerninger og ikke ved Troen alene?" Og de mene, at der
ikke gives noget Sted, som strider mere mod vor Anskuelse, end dette. Men
Svaret er let og simpelt. Dersom ikke vore Modstandere deri ville indflikke
sine Meninger om Gjerningernes Fortjenstlighed, volde Jakobs Ord os ingen
Vanskelighed. Men overalt, hvor der bliver Tale om Gjerninger, komme
vore Modstandere med sine ugudelige Meninger, at vi ved vore gode Gjer
ninger sortsene Syndernes Forladelse, at vore Gjerninger ere en Forsoning
og Betaling, formedelst hvilken Gud vil forlige sig med os, at vore gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
