Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Den augsburgste Konfessions Apologi. Art. 3.
hvem den ikke bliver tildel, er det nodvendigt at antage, at vi frelses af
Barmhjertighed, Naar dette udtales saa nsgent, synes det urimeligt. Thi
i Rettergang og for menneskelig Domstol er Ret og Skyldighed det Visse og
Barmhjertighed noget Uvist. Men ganske anderledes forholder det sig med
Guds Dom. Thi her har Barmhjertigheden en klar og sikker Forjettelse og
Guds Befaling. Thi Evangeliet er netop egentlig den Befaling, som fore
skriver, at vi skulle tro, at Gud er os naadig for Christi Skyld. „Gud har
ikke sendt sin Son til Verden, forat han stal dsmme Verden, men forat
Verden skal blive frelst ved ham. Den, som tror paa ham, dommes ikke"
3, 17. Saaoftesom der nu tales om Barmhjertighed, maa Troen
paa Forjettelsen komme til. Og denne Tro fsder et fast Haab, fordi den
ststter sig til Guds Ord og Befaling. Derfom Haabet ststtede sig til Gjer
ninger, da vilde det vcere usikkert, fordi Gjerninger ikke kunne give Samvit
tigheden Fred, som ovenfor ofte er sagt. Og denne Tro gjsr Astillelse
mellem dem, hvem Frelsen bliver tildel, og dem, hvem den ikke bliver tildel.
Troen gjsr Skilsmisse mellem Vcerdige og Uværdige-, thi evigt Liv er
lovet de Retfærdiggjorte, men Troen retfcerdiggjor.
-55. Men her ville vore Modstandere atter skrige paa, at ingen gode
Gjerninger behoves, naar de ikke fortjene et evigt Liv. Slige Beskyldninger
mod os have vi ovenfor gjendrevet. Det er visselig nodvendigt at gjsre gode
Gjerniuger. De Retfærdiggjorte, sige vi, er det evige Liv forjettet. Men
hverken Tro eller Retfærdighed beholde de, som vandre efter Kjsdet. Derfor
blive vi retfærdiggjorte, forat vi som retfærdige skulle begynde at gjsre det
Gode og adlyde Guds Lov. Derfor blive vi gjenfodte og annamme vi den
Hellig-Aand, forat det nye Liv stal have nye Gjerninger, nye Rsrelser,
Frygt, Kjcerlighed til Gud, Had til Kjsdets Begjcerlighed o. s. v. Denne
Tro, hvorom vi tale, fsdes i Boden og bsr styrkes og vokse under gode
Gjerninger, under Fristelser og Farer, forat vi kunne blive stedse mere forvis
sede i vort Hjerte om, at Gud for Christi Skyld ser i Naade til os, tilgiver
os, bsnhsrer os. Dette lceres ikke uden mange og store Kampe. Hvor ofte
vender ikke Samvittigheden tilbage sin Anklages, hvor ofte frister den
os-ikke til Fortvivlelse, naar den viser os enten gamle eller nye Synder
eller Naturens Urenhed! Denne Haandstrift udslettes ikke uden stor Kamp,
og Erfaringen giver Vidnesbyrd om, hvilken vanskelig Sag Troen er. Og
medens vi under Rcedsler oprejses og fange Trsst, fremspire tillige andre
ciandelige Rsrelser, Guds-Erkjendelse, Gudsfrygt, Haab, Kjcerlighed til Gud,
og vi blive, som Paulus siger, gjenfodte til Guds Erkjendelse Ml. 3,
og, idet vi stue Herrens Herlighed, forvandlede til det samme Billede, det vil
sige, vi fllll sand Kundskab om Gud. saa vi i Saudhed frygte ham, i Sandhed for
lade os paa, at han ser til os i Naade og bsnhsrer os. Denne Gjenfsdelse er
ligesom Begyndelsen til et evigt Liv, som Paulus sigers „Om Christus er i
eder, da er vel Legemet dsdt formedelst Synden, men Aanden er Liv"
findes iklcedte, ikke nsgne" Kor. 5, 2, Heraf kan den retsindige
Lceser skjsnne, at vi paa det Allerstærkeste krceve gode Gjerninger, eftersom
vi lcere, at denne Tro fsdes i Bod og mer og mer volfer under Bod. Og
i disse Ting scette vi den christelige og aandelige Fuldkommenhed, naar paa
een Gang Boden og Troen i Boden vokser. Dette kan bedre forstaaes af
de Fromme, end hvad der hos vore Modstandere bliver lcert om Beskuelsen
eller Fuldkommenheden. Men ligesom Retfcerdiggjsrelsen henhsrer til Troen,
saaledes henhsrer ogsaa det evige Liv til Troen. Og Petrus siger- „Op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
