Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Den augsbnrgste Konfessions Apologi, Art, 5. Konf. (12,)
staaet. Vi tage derfor ikke i Betænkning mod alle hine Legioner af Sen
tentiarier, hvor mange de end monne vcere, at opstille denne Peters Rost,
som henviser til Profeternes enstemmige Vidnesbyrd, Og til denne Peters
Prædiken kommer den Hellig-Aands Vidnesbyrd. Thi saaledes siger Texten
!M, Gjern. 10, 441: „Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den
Hellig-Aand ftaa alle dem, som hsrte Ordet. " Altsaa skulle fromme Sam
vittigheder vide, at dette er Guds Befaling, at de stulle tro, at Forladelse
bliver os til Del uforskyldt formedelst Christus, ikke formedelst vore Gjerninger.
Og ved denne Guds Befaling maa de holde sig oppe mod Fortvivlelfen og
Syndens og Nodens Rcedsler. Og denne Mening, stnlle de vide, har fra
Verdens Begyndelse vceret i Kirken hos de Hellige. Thi Peter henviser
tydelig til Profeternes enstemmige Vidnesbyrd, og Apostlernes Skrifter be
vidne, at de ere af samme Mening. Heller ikke mangler det paa Vidnes
byrd fra Kirkefædrene. Thi Bernhardus") siger det Samme med Ord, der
slet ikke ere dunkle: „Thi det er fremfor Alt nodvendigt at tro, at du ikke
kan have Syndernes Forladelse uden ved Guds Overværelse; men hertil
maa du endnu foje, at du tror ogsaa dette, at ved ham blive dine Synder
dig tilgivne. Det er Vidnesbyrdet, som den Hellig-Aand giver i dit Hjerte,
idet han siger: Dine Synder ere dig forladte. Thi saaledes mener
Apostelen, at Mennesket retfcerdiggjores uforskyldt ved Troen." Disse
Bernhards Ord belyse vor Sag paa en ganske forunderlig Maade, idet han
ikke alene krcever, at vi i Almindelighed stulle tro, at Synderne forlades
formedelst Barmhjertighed, men byder, at den scerlige Tro maa komme til,
ved hvilken vi tro, at ogsaa os forlades Synderne, og lcerer, hvorledes
vi skulle blive forvissede om Syndernes Forladelfe, naar nemlig Hjerterne
oprejfes ved Troen og blive beroligede ved den Hellig-Aand, Hvad for
lange vore Modstandere mere? Vove de endnu at negte, at vi ved Troen
fan Syndernes Forladelse, eller at Troen er en Tel af Boden?
18, For det Tredje sige vore Modstandere, at Synden derfor bliver
forladt, fordi den Angrende eller fremlokker hos sig selv den
Gjerning at elske ved denne Gjerning fortjener han at faa Synder
nes Forladelse. Dette er intet Andet, end at lcere Loven, afskaffe Evangeliet
og gjore Forjettelsen om Christus til Intet. Thi de krceve kuu Loven og
vore Gjerninger, fordi Loven krcever Kjcerlighed. Desuden lcere de at stole
paa, at vi faa Syndernes Forladelse for Sonderlimfelsens og Kjcerlighedens
Skyld. Hvad er dette Andet, end at vi scrtte bor Lid til vore Gjerninger,
ikke til Guds Ord og Forjettelse om Christus? Men dersom Loven er til
strækkelig til at faa Syndernes Forladelse, hvad behsves da Evangeliet?
Hvad behoves Christus, dersom vi for vor Gjernings Skyld faa Syndernes
Forladelse? Vi derimod kalde Samvittighederne tilbage fra Loven til Evan
geliet og fra Tillid til egne Gjerninger til Tillid til Forjettelsen og Christus,
fordi Evangeliet skjenker os Christus og forjetter Syndernes Forladelse ufor
skyldt formedelst Christus. Ved denne Forjettelse byder det os at stole paa,
at vi formedelst Christus vorde forligte med Faderen, ikke formedelst vor
Zsnderknuselse eller Kjcerlighed, Thi der er ingen anden Midler eller For
soner, end Christus, Og ikke kunne vi opfylde Loven, medmindre vi forst
ere forligte ved Christus. Og om vi ogsaa gjorde noget Godt, maa vi
Se ollens. S, 117 Anm. 1.
H Giundtexten Te herom ovenf. S- 156 Anm. 2.
Se herom ovenfor Art. 1, 5. 2, 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
