Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsourgfle Konfessions Apologi, Art, 6
Troen. Derfor have vi ogsaa altid mest beflittet os paa at belyse
disse Punkter; om Skriftemaalet og Fyldestgørelse have vi ikke fort nogen
synderlig Strid. Thi ogsaa vi beholde Skriftemaalet, fornemmelig for Aflss
mngens Skyld, hvilken er Guds Ord, som Nsglemagten med guddommelig
Myndrghed udtaler over de Enkelte. Derfor vilde det vcere ugudeligt at bort
skaffe den private Aflssning af. Kirken. Og ikke forståa de, hvad
Forladelse eller Noglemagten er, som foragte den private Aflssning Men
om Opregning af Overtrædelser i Skriftemaalet have vi ovenfor fagt at det
er vor Mening, at den ikke er nodvendig efter guddommelig Ret. Thi hvad
Nogle indvende, at en Dommer bsr forst hende Sagen forend han afgiver
fm Dom, saa horer dette slet ikke hid, eftersom Aflssningens Embede er en
Velgiermng eller en Naade, ikke en Dom eller en Lov, Derfor have Tje
nerne i Kirken det Hverv, at forlade Synder; de have ikke det Hverv at
udforske de skjulte Synder. Og de lose endog fra dem, fom vi ikke erindre
hvorfor Aflosningen, fom er Evangeliets Rost, der forlader Synderne oq
troster Samvittighederne, ikke ktcever faadan Udforskning.
2. Latterligt er det her at anvende Salomos Ord Mdsp 27
.Du skal grant kjende dine Faars Skikkelse." Thi Salomo taler Intet om
Htriftemaalet, men giver enhver Husfader den Husholdnings-Forskrift, at
han stal bruge sit Eget og afholde sig fra fremmed Ejendom, og byder
ham omhyggelig at tage vare paa sine Ting, dog saaledes, at han ikke,
optagen af Iver for at forsge fin Formue, stal bortkaste Gudsfrygten eller
Troen eller Omsorgen for Guds Ord. Men vore Modstandere omforme
ved en forunderlig Forvandling Skriftens Udsagn til, hvad Meninger de ville
have ud deraf. Her er „grant kjende" for dem det samme som at hore
Skriftemaal, „Skikkelse" ikke den udvortes Omgjcengelfe, men Samvittighe
dens Hemmeligheder. „Faar" betyder Mennesker. Det er vistnok en smuk
Fortolkning og vcerdig disse Foragtere af Veltalenhedens Studier. Men der
som Nogen vil lignelfesvis overfsre hin Forstrift fra Husfaderen til Menig
hedens Hyrde, bor han idetmindste fortolke Ordet „Skikkelse" ved udvortes
Omgængelse. Saaledes vil Lignelsen passe bedre. Men lader os forbi
gaa dette!
3. Nogle Gange omtales Skriftemaalet i Psalmerne, som f. Ex.: „Jeg
sagde, jeg vil bekjende mine Overtrcedelfer for Herren, og du forlod mig
min Synds Misgjerning" fPf. 32, Saadan Bekjendelse af Synden
som ster for Gud, er just selve Sondertnuselsen. Thi naar Bekjendelsen sier’
for Gud, maa den nodvendigvis ste af Hjertet, ikke med Munden alene,
saaledes som Skuespillerne gjore det paa Skuepladsen. En saadan Bekjen
delse er altsaa den rette Ssnderknuselse, i hvilken vi i Folelsen af Guds
Vrede bekjende, at Gud vredes med Rette og kan ikke forsones ved uore
Gjerninger, og dog soge Barmhjertighed for Guds Forjettelses Skyld. Af
saadan Beskaffenhed er dette Skriftemaal: „Mod dig alene har jeg fyndet,
forat du stal vcere retfcerdig, naar du taler, vcere ren, naar du dommer"
M. 51, Det er: Jeg bekjender, at jeg er en Synder og har fortjent
evig Straf, og jeg kan ikte stille min Retfærdighed, mine Fortjenester mod
din Vrede. Derfor erklcerer jeg, at du er retfcerdig, naar du fordommer
og straffer os. Jeg erklcerer, at du er ren, naar Hyklere domme, at du er
uretfcerdig, fordi du straffer eller fordommer dem trods deres store Fortje
nester, Nej, vore Fortjenester kunne ikke stilles op imod din, Tom, men da
blive vi retfærdiggjorte, naar du retfcerdiggjsr. naar dn agter os ret
færdige formedelst din Barmhjertighed. Maasse vil En anfore ogsaa Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
