Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfessions Apologi. Art. 7. (Konf. 13.)
181
og bersmme Ordets Tjeneste paa enhver Mande imod de fanatiske
nester, som drsmme om, at den Hellig-Aand gives ikke gjennem Ordet, men
formedelst uisse felvvalgte Forberedelser, ved at sidde orkeslofe, tause, paa
morke Steder, ventende paa Oplysning, ligesom fordum Gnthufiafterne^)
lcerte, og nu Gjendoberne lcere.
5. LEgtestabet er ikke fsrft indstiftet i det nye Testament, men straks
i Begyndelsen ved Menneskeslægtens Skabelse. Men det har Guds Befa
ling, har ogsaa Forjettelser, som rigtignok ikke egentlig tilhore det nye Testa
ment, men meget niere det legemlige Liv. Hvis derfor Nogen vil kalde
det et Sakrament, bor han dog adstille det fra hine foregaaaende, som ret
egentlig ere det nye Testaments Tegn og ere Vidnesbyrd om Naade og
Syndernes Forladelse. Men derfom Wgtesiabet derfor stal have Navn af et
Sakrament, fordi det har Guds Befaling, saa kunde ogsaa mangen anden
Stand eller Embede, som har Guds Befaling, kaldes et Sakrament, saafom
ivrigheden, ,
6. Endelig, saafremt der til Sakramenter stal regnes alle Ting, som
have Guds Befaling, og hvortil der er lagt Forjettelser, hvorfor tilfsje vi
ikke Bsnnen, som da med stsrste Ret kan kaldes et Sakrament? Thi den
har baade Guds Befaling og mange Forjettelser, og naar den bliver stillet
iblandt Sakramenterne som paa et mere udmcerket Sted, indbyder den Men
neskene til at bede. Her kunde man ogsaa ncevne Almisser, ligesaa Trceng
sler, som ligeledes ere Tegn, hvortil Gud har lagt Forjettelser. Men vi
ville ikke dvcele herved; thi ingen forstandig Mand forer stor Trcette om et
Tal eller et Navn, naar dog hine Ting beholdes, som have Guds Befaling
og Forjettelser.
7. Det er mere fornodent at vide, hvorledes man stal bruge Sakra
menterne. Her fordomme vi den hele Svcerm af scholastiste Lcerere, som
lcere, at Sakramenterne meddele Naade af gjort Gjerning, uden nogen god
Rorelse hos den Modtagende, naar han kun ikke „slaar Skaadde for Do-
Det er ligefrem en jodtfl Mening, at holde for, at vi retfcerdig
gjsres ved en Ceremoni, uden nogen god Rorelse i Hjertet, det er, uden
Tro. Og dog bliver denne ugudelige og fordærvelige Mening i hele det
pavelige Rige foredragen af de mest anseede Lcerere. Paulus erklcerer sig
hsjt og lydelig derimod og siger 4. 9 at Abraham ikke blev
retfcerdiggjort ved Omsijcerelsen, men at Omstjcerelsen var et Tegn, givet til
Troens øvelse. Saciledes lcere vi, at ved Brugen af Sakramenterne man
Troen komme til, den Tro, som tror hine Forjettelser og modtager de
forjettede Ting, som der i Sakramentet bydes. Og Grunden er klar og
uomstsdelig. Forjettelsen er unyttig, medmindre den annammes i Tro. Men
Sakramenterne, ere Tegn paa Forjettelserne. Derfor maa ved Brugen Troen
tomme til. Naar Nogen altsaa bruger Herrens Nadverd, da stal han bruge
den saaledes. Efterdi det er det nye Testaments Sakrament, som Christus
tydelig siger Mk. 22, derfor skal han vcere forsikret om, at de i det
nye Testament forjettede Ting, nemlig Syndernes naadige Forladelse,
tilbydes ham. Og denne Ting stal han annamme ved Troen, oprejse sin
«ngstede Samvittighed og- holde for, at disse Vidnesbyrd ikke ere bedragelige,
Enthusiasterne, eller, som de ogsaa kaldtes, Messalicmerne, Eucheterne, vare
en svcermerst Sekt i det 4de Aarh., som roste sig af guddommelige Aabenba
ringer og foragtede de ydre Naademidler og den offentlige Gndtjenefte.
’! T>. e. forscetlig, med velberaad Hu lcegger nogen Hindring i Vejen for Sakra
mentets Nlllldevirkning. Se ouenf. S. 60 Anm. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
