Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Den cmgsburgfle Konfessions Apologi. Art. 8, (Konf. 16.)
frygtens og Troens aandelige øvelser. Men fornden denne Dodelse, som
sker ved Korset, er og en anden frivillig øvelse nodvendig, om hvilken
Christus siger Mk, 21, „Vogter eder, at ikke eders Hjerter besvcrres
med Fraadseri og Drukkenskab!" Og Panlus Kor. 9, „Jeg un
dertvinger mit Legeme og holder det i Trceldom"> o. s. v. Og disse øvelser
man man ftaatllge sig, ikke fordi de ere Dyrkelser, som retfcerdiggjore, men
forat de siulle holde Kjodet i Tomme, forat ikke Vellevnet stal besucere os og
gjore os trygge og trcege, hvoraf Folgen er, at Menneskene give efter for
Kjodets Lyster og foje dem. Denne Aarvaagenhed man vcere stadig, fordi
den overalt har Guds Befaling. Og hin foreskrevne Levemaade med uisse
Spiser og Tider bidrager Intet til at holde Kjodet i Tomme. Thi Faste
kosten er lcekrere og kostbarere, end andre Maaltider- og ikke engang vore
Modstandere iagttage den i Kirkelovene overleverede Levemaade.
13. Mange og vanskelige Sporgsmaal indeholder dette Stykke om
Overleveringerne, og vi have virkelig erfaret, at Overleveringerne i Sandhed
ere Snarer for Samvittighederne. Naar de krcrves som nodvendige, pine de
pa« forunderlig Maade de Samvittigheder, som undlade en eller anden lagt
tagelse. Paa den anden Side har ogsaa Afskaffelsen af dem sine Ulemper,
sine Betcenkeligheder. Men vi have en grej og klar Sag, saafom vore Mod
standere fordomme os, fordi vi lcere, at de menneskelige Overleveringer ikke
fortjene Syndernes Forladelse. Endvidere krceve de saakaldte almindelige
Overleveringer som nodvendige til Retfcerdiggjorelse. Her have vi en kraftig
Talsmand i Paulus, som overalt med Bestemthed lcerer, at disse lagtta
gelser hverken retfcerdiggjsre eller ere nodvendige foruden Troens Retfærdig
hed. Og dog lcere vi, at man bor holde Maade med Brugen af Friheden
i disse Ting, at ikke de Uvidende maa forarges og formedelst Frihedens
Misbrug blive uvilligere stemte imod Evangeliets faude Lcere. og at der ikke
uden rimelig Grund maa gjores nogen Forandring i de brugelige Skikke,
men at man til Enigheds Bevarelfe og Befordring bor beholde de gamle
Skikke, som uden Synd eller uden stor Ulempe kunne beholdes. Og paa
selve denne Rigsdag have vi noksom vist, at vi for Kjcerlighedens Skyld,
ligesom de Andre, gjerne ville iagttage disse Middelting, om de end medfore
nogen Fare; men det er vor Mening, at den offentlige Enighed, fom uden
Anstod for Samvittighederne kan bevares, maa foretrcekkes for alle andre
Fordele. Men om hele denne Sag ville vi ugfao. lidt nedenfor tale, naar
vi skulle handle om Munkelofterue og den kirkelige Myndighed.
(Konf. Art. 16. Om de borgerlige Forholde.)
14. Den sekstende Artikel antage vore Modstandere uden nogen Und
tagelse, i hvilken vi have bekjendt, at det er en Christen tilladt at beklcede
Ovrighedsposter, at fcrlde Domme efter de kejserlige eller andre gjceldende
Love, fcelde Dodsdomme efter Lov og Ret, fore retmcesfig Krig, gjore
Krigstjeneste, efter Loven slutte Handel, have egen Ejendom, aflcegge Ed,
naar øvrigheden krcever det, indgaa Wgtesiab, med eet Ord, at de
tovlige borgerlige Anordninger ere Guds gode Skabninger og guddom
melige Anordninger, som en Christen trygt kan benytte. Hele dette Punkt
om Forskjellen mellem Christi Rige og det borgerlige Rige er til megen
Gavn oplyst ved Vores Skrifter, at nemlig Christi Rige er cmndeligt,
det er, begynder at virke i Hjertet Gudserkjendelfe, Gudsfrygt og Tro,
evig Retfcerdighed og evigt Liv, men imidlertid udvortes tillader os at
bruge de lovlige borgerlige Anordninger hos ethvert Folk, blandt hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
