- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
198

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198
Den augsburgsie Konfessions Apologi. Art. 9. (Konf. 21.)
9, 33. smlgn. 1 Pet. 2, 6. Es. 28, Og ikke Mllll vi stole paa, llt
vi agtes retfcrrdige formedelst den salige lomfrues eller andre Helgeners
Fortjenester.
13. Her hamger ogsaa den Vildfarelse ved de Lcerde, at hver Helgen
har faaet sin bestemte Gjerning at bessrge, saaat Anna stal shenke Rigdom,
Sebastian forhindre Pestilents, Valentins helbrede for den faldende Syge,
Georg bestjcrrme Ridderne. Disse Meninger have ligefrem sin Oprindelse
fra hedenske Exempler. Saaledes mente jo Romerne, at luno gjorde rig,
at Febris forhindrede Febersygdomme, at Castor og Pollux beskyttede Ryttere
o. s. v. Og lad os tamke os, at man med stsrste Mandehold foredrog
Lceren om Helgeners Paakaldelse, hvorfor stulle vi, da det dog er et over
mande farligt Exempel, behsve at forsvare den, da den ikke har nogen Be
faling eller noget Vidnesbyrd af Guds Ord? Ja. den har hellerikke de
gamle Forfatteres Vidnesbyrd for sig. For det Fsrste er det en farlig Sag,
fordi, som jeg ovenfor har sagt, naar man ssger andre Midlere udenfor
Christus, naar man fcetter sin Lid til Andre, saa vil hele Christi Erkjendelse
blive begraven. Dette viser Erfaring. I Begyndelsen synes Ncevnelsen af
Helgener, saadan som den findes i de gamle Nonner, at vcere steet i en god
Mening. Senere fulgte Paakaldelsen, efter Paakaldelsen fulgte vidunderlige
og mere end hedenske Misbrug. Fra Paakaldelsen er man ganen til Bil
leder; ogsaa disse viste man Dyrkelse, og man troede, at der i dem laa en
eller anden Kraft, ligesom Magerne opdigte, at Afbildninger af Himmelteg
nene have en vis Kraft, naar de udhugges paa en bestemt Tid. Vi have i
et Kloster feet et Billede af den salige Jomfru, der ved Kunst bevcegedes som
et Automat, saaat det syntes enten at vende sig bort fra de Bedende eller
at nikke til dem.
14. Og dog ere alle Billedstøtters og Maleriers Jærtegn Intet mod
de fabelagtige Historier om Helgener, som offentlig bleve foredragne med stor
Anseelfe. Barbara beder under Pinsler om den Belsnning, at ikke Nogen,
der paakalder hende, skulde do uden Sakrament. En Anden oplcefte, staaende
paa een Fod, daglig det hele Pfalter. En klsgtig Mand har malet Chri
stophorus saaledes, at han ved en Allegori skulde betcgne, at der burde fin
des en stor Sjcels Kraft hos dem, der bare Christus, det er, som lcerte
Evangelium eller vare Bekjendere, fordi de nsdvendigvis gaa store Farer
imsde. Derncest have taabelige Munke lcrrt Folket at paakalde Christophorus,
retsomom en saadan nogensinde havde voeret til. Og stjsnt de
Hellige have svet store Gjerninger, der dels have vceret nyttige for Sam
fundet, dels i sig indeholdt scerdeles Exempler, hvis Ihukommelse vilde bidrage
Meget saavel til Troens Bestyrkelse som til Efterligning i Gjerning, har
dog Ingen samlet saadanne Gjerninger af virkelige Tildragelser. Men nu
er det gavnligt at hore, hvorledes hellige Mamd have styret Stater, hvilke
Skjcebner, hvilke Farer de have gjennemgaaet, hvorledes hellige Mamd have
vceret Konger til Hjcelp i store Farer, hvorledes de have lcert Evangelium,
hvilke Stridigheder de have havt med Kjcettere. Ogsaa Vidnesbyrd om
Naaden ere nyttige, f. Ex. naar vi se Peter finde Tilgivelse for sin For
negtelse, naar vi se Cyprian finde Tilgivelse for at have vceret en Trold
karl, naar vi se Augustin, som ien Sygdom havde erfaret Troens Kraft,
standhaftig bevidne, at Gud i Sandhed horer de Troendes Bonner. Exem
pler af dette Slags, fom omtale dels Tro, dels Gudsfrygt, dels Statens
En fabelagtig Person, der omtales af den gruste Digter Homer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free