- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
204

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204
Den augsburgfle Konfessions Apologi, Art, 11, Konf. (23.)
at Mandens og Kvindens Forbindelse tilhorer Naturretten. Da nu Natur
retten er uforanderlig, maa nsdvendigvis Retten til at slutte Wgtestab altid
forblive. Thi naar Naturen ikke forandres, forbliver nsdvendigvis ogsaa hin
Ordning, som Gud har indplantet i Naturen, og den kan ikke heves ved
menneskelige Love. Latterlig er derfor vore Modstanderes taabelige Tale om,
at Wgtesiabet i Begyndelsen har veret befalet, men ikke er det. Det er
ganske, somom de vilde sige! „Fordum medbragte Menneskene ved sin Fsdsel
et bestemt Kjon, nu medbringe de intet saadant lenger; fordum bragte Men
neskene ved Fsdselen Naturens Ret med sig, nu medbringe de den ikke lenger."
Ingen Grovsmeds kunde udtenke noget mere Grovt, end disse Taabeligheder,
som ere udtenkte til at skaffe Natureus Ret af Vejen. Det staa derfor fast i
nerverende Sag, at baade Skriften lcerer og den Retslerde vifelig siger,
at Forbindelsen mellem Mand og Kvinde tilhorer Naturretten. Derhos er
Naturretten i Sandhed en guddommelig Ret, fordi den er en af Gud i
Naturen indprentet Ordning. Men efterdi denne Ret ikke kan forandres uden
en seregen Guds Gjerning, maa nsdvendigvis Retten til at slutte Wgtestab
beståa; thi hin naturlige Attråa er en Guds Ordning i det ene Kjons Natur
i Forhold til det andet og derfor en Ret; hvorfor skulde ellers begge Kjsn
stabes ? Og vi tale, som vi ovenfor have sagt, ikke om den onde Lyst, som
er Synd, men om hin Attråa, som man kalder den naturlige Kjcerlighed, hvilken
den onde Lyst ikke har udryddet af Naturen, men opflammet, faaat den nu
ogsaa trcenger til et Legemiddel, og Wgtestabet er nodvendigt ikke alene
for Forplantelfens Skyld, men ogfaa som et Legemiddel, Dette er klart
og staar saa fast. at det ikke paa nogen Maade kan rokkes.
7, For det Tredje. Paulus siger si Kor. 7, „For Skjsrlev
nets Skyld have hver Mand sin egen Hustru." Dette er nu en udtryk
kelig Befaling, der udgaar til Alle, soni ikke ere skikkede for den ugifte Stand.
Vore Modstandere forlange, at man stal vise dem et Bud, der foreskriver
Presterne at gifte sig. Ret som om Presterne ikke vare Mennesker ! Vi mene,
at hvad vi i Almindelighed paastaa om Menneskets Natur, sandelig ogsaa
gjelder Presterne. Eller byder ikke Paulus her, at de, som ikke have Af
holdenheds Gave, skulle gifte sig? Han fortolker nemlig selv sin Mening
lidt efter sV. 91, naar han siger: „Det er bedre at gifte sig, end at lide
Brynde." Og Christus har med tydelige Ord sagt: „Dette Ord fatte ikke
Alle, men de, hvem det er givet" Matth. 19, 111. Da nu efter Syn
defaldet disse to Ting, den naturlige Altraa og den onde Lyst, som op
flammer den naturlige Attråa, komme sammen, saa Wgtestabet er mere for
nsdent nu, end dengang, da Naturen var ufordervet, derfor taler Paulus
om Wgtestabet som om et Legemiddel, og for hin Bryndes Skyld byder
han at gifte sig. Og dette Ord: „Det er bedre at gifte sig, end at lide
Brynde," kan ikke nogen menneskelig Myndighed, nogen Lov eller noget
Lsfte udslette, fordi de ikke udflette Naturen eller den onde Lyst. Altsaa beholde
alle de, som lide Brynde, Ret til at gifte sig. Og denne Paulus’s Befaling :
„For Skjsrlevnets Skyld have hver Mand sin egen Hustru," binder alle
dem, som ikke i Sandhed ere afholdende, hvorom det er overladt til Enhvers
Samvittighed at domme. Thi naar de her kreve, at man stal bede Gud
om Afholdenhed, naar de kreve, at man stal undertvinge Legemet ved Ar
bejde og Faste, hvorfor predike de da ikke disse herlige Forskrifter ogsaa
Det latinste Udtryk (labsr) indeholder en Hentndning til en af Konfutationens
Forfattere, Johan Faber, Biskop i Wien, dod 1541.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free