Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nen augsburgfle Konfessions Apologi. Art 13. (Konf. 27.)
227
pavelige Rige, d. e., hin Misbrug af Messen, at de holde den for ved den
at fortjene de Ugudelige Eftergivelse af Skyld og Straf. Og denne Vaals-
Dyrkelfe synes at ville vare, saalenge det pavelige Rige varer, indtil Christus
kommer til Dom, og hans Tilkommelses Herlighed forstyrrer Antichristens
Rige. Imidlertid maa Alle, som i Sandhed tro Evangeliet, misbillige hine
ugudelige Dyrkelser, der ere opfundne tvertimod Guds Befaling, til at for
dunkle Christi Wre og Troens Retfærdighed.
45. Dette have vi i Korthed sagt om Messen, foråt alle retsindige
Mcend iblandt alle Folk kunne stjsnne, at vi med al Flid hevde Messens
Verdighed og paavise dens rette Brug og have de gyldigste Grunde til at
vcere uenige med vore Modstandere. Og vi ville have alle retsindige Mcend
advarede mod at underststte vore Modstandere i deres Forsvar for Mesfens
Vanhelligelse, foråt de ikke stulle befvcere fig ved Delagtighed i fremmed Synd.
Det er en stor Sag, en vigtig Ting, og ikke er den ringere end hin Pro
feten Elias’s Gjerning, da han forkastede Baals-Dyrkelsen. Vi have med
storste Mlllldehold fremstillet denne hsjvigtige Sag, og vi have nu givet vort
Svar uden Smcedeord. Men derfom vore Modstandere skulde node os til at
samle alle Slags Misbrug ved Messen, ville vi ej kunne fare saa lempelig frem.
Trettende Artikel. (Konf. Art. 27.)
Om Munkelsfter.
1. Hos os var der for tredive Aar siden i Byen Eisenach i Thu
ringen en Franciscanermunk ved Navn Johannes Hilten, som af sine Or
densbrsdre blev kastet i Fengsel, fordi han havde dadlet nogle almen
bekjendte Misbrug. Thi vi have seet hans Skrifter, af hvilke det tilstrekkelig
kan stjonnes, af hvad Beskaffenhed hans Lcere har veret. Og de, fom have
kjendt ham, forsikre, at han har veret en venlig gammel Mand, alvorlig
uden at vcere knarvurren. Han forudsagde mange Ting, som dels allerede
have tildraget sig, dels synes nu at vcere ncerforestciaende, hvilket vi ikke
ville anfore, foråt ikke Nogen maatte udlegge det, fomom det blev fortalt
enten af Had til Nogen eller til Gunst for Nogen. Men tilfidft, da han
enten af Alderdom eller pcm Grund af Fengslets Usundhed var falden i en
Sygdom, hentede han Guardianens for at underrettte ham om fin Sygdom,
og da Guardianen, optendt af farifeist Had, begyndte haardt at udstjelde
Manden for hans Leres Skyld, hvilken syntes at vere til Skade for Kjok
kenet, da lod han vere at tale mere om fin Helbred, men fagde sukkende,
at han taalte disse Forurettelser med roligt Sind for Christi Skyld, da han
visselig Intet havde strevet eller lert, som kunde stade Munkestanden, men
kun dadlet nogle bekjendte Misbrug. „Men", sagde han, „der vil komme
en Anden i Aaret 1516, som stal tilintetgjsre eder, og I stulle ikke kunne
modstaa ham". Denne selvsamme Mening om Munkerigets Fald og dette
Aarstal fandt vgsaa hans Venner senere skrevet i hans Vibel-Fortolkninger,
blandt Anmerkninger, som han havde efterladt til nogle Steder i Daniel,
hvor megen Vegt man har at tillegge denne Rost, det vil Udfaldet vise; imid
lertid er der andre Tegn forhaanden, fom true Mnnkeriget med en Forandring,
Tegn, der ere ligesaci sikre, som Svaadomme. Thi det er bekjendt, hvor
meget Hykleri, Wrgjerrighed og Pengegjerrighed der findes i Klostrene, hvilken
stor Uvidenhed der er, og hvilken Grumhed netop hos de mest Uvidende
i) D. e. Klosterets Forstander.
15"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
