Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
Luthers ftore Katechismus, I, 9. 10.
Vcrrste, snnledes som det nu fornemmelig ster med det kjcere Guds Ord og
’ er der i dette Bud sammenfattet snare mange gode Gjer
ninger,’fom ere Gud hsjlig velbehagelige og bringe med stg overflodig
Godt og Velsignelse, dersom tun den blinde Verden °3 de fnlste Hellige
vilde erkjende dem. Thi der er Intet iog Paa det ganske Menneske, som
i en videre Omkreds kan gjore mere bande Godt og Ondt, i aandekge og i
verdslige Sager, end Tungen, som dog er det mindste og svageste Lem,
Det niende og tiende Bud.
Du stal ilke begjcere dm Ncestes Hus. Du stal Me begjcere din
Ncestes Hustru, Tjener, Pige, Fce eller det, som hsrer ham trl.
i Disse to Bud ere fcerlig givne Isderne, hvorvel de dog ogsaa for
en Del gjcelde os. Thi de udlcegge dem Me om Ukysthed eller Tyveri,
fordi dette ovenfor er nokfom forbudt; de holdt ogsaa sor at de havde
holdt alle hine Bud, nåar de udvortes havde gjort eller Me giort Gier
uinnerne Derfor har Gud tilfojet disfe to, fornt man ogsaa stal holde
det for Synd og forbudt, at begjcere Ncrstens Hustru eller Gods eller paa
nogen Mande tragte derefter, og det fornemmelig af den Grund, at r
det jodifle Regimente Tjenere og Piger Me, som nu, vare fr: og hente for
non faalcenge de vilde, men vare Herrens Ejendom med sme Legemer og
hvad de havde, ligeiom Kvcrget og nndet Gods, ligesom ogsaa Enhver hnvde
Mant over sin Hustru til offentlig at stille sig sra hende ved et Skilsmisse
brev og tage en anden. Snnledes mnntte de nu indbyrdes komme i Fare
for nåar Nogen gjerne vilde have en Andens Hustru, at han da Mte
Lejlighed til baade at stille fig ved fin Hustru og tillige rsve den Anden
Hans såa han med Ret og Skjel kunde bringe hende til sig. Det var nu
hos dem ikke nogen Synd eller Skam, ligesaalidt som det nu er med Tyen
det, nåar en Husbonde opsiger sin Tjener eller Pige, eller En paa en anden
Maade stiller den Anden af med hans Tjenestefolk.
2. Derfor have de nu, siger jeg, udtydet disfe to Bud saaledes, som
ogsnn er rigtigt, hvorvel de ogsaa gaa noget videre og dybere, nt Ingen
stal tcenke paa eller forescette fig at bersve den Anden, hvad hans er, faasom
Hustru Tyende, Hus og Gnard, Ager, Eng, Kvceg, og tilvende sig det,
selv om det kunde synes at ste med god Ret og Skjel, nnar det dog var
til Ncestens Skade. Thi ovenfor i det syvende Bud er den Synd forbuden,
at man river til fig fremmed Ejendom eller forholder Ncesten det, hvortil
man ingen Ret kan have. Men her er det ogsaa sorbudt at fravende Ncesten
Noget, om man ogsnn sor Verdens OM kan komme dertil med VEre, san
Ingen tsr anklage eller dadle dig, som om du havde tilvendt dig det
med Uret, , .
3. Thi Naturen er sandcm, at Ingen under en Anden saa Meget,
som sig selv, og Enhver river til sig saa Meget, som han blot formaar;
den Anden faar da hjcelve sig, som han kan. Og dertil ville vi endnn
ovenikjsbet vcere sromme. kunne paa det Skjsnneste Pynte os op og skjule
Skalken, soge og opfinde saadcmne behcendige Kneb og raste Fis, som man
nu daglig helt vel forstuar at ofttcenke, som om de vare tagne lige ud af
Loven, tor kjcekt pukke derpnn og trodfe og ville ikle have Snadant kaldt
Uredelighed, men Klogtighed og Forsigtighed. Dertil hjcelve ogsnn Jurister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
