Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - V. Om Loven og Evangeliet - Guds Ords rene Lære - Forkastelse af den modsatte Lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Konkoroieformelen. Kort Begreb. V.
herligt Lys, hvorved Guds Ord bliver rettelig uddelt efter St. Pauls For
maning Tim. 2, ts^>.
3. 11. Vi tro, lcere og bekjende, at Loven egentlig er en guddommelig
Lcere, som lcerer, hvad der er ret og Gud velbehageligt, og straffer Alt,
hvad der er Synd og Guds Vilje imod.
4. 111. Derfor horer Alt, hvad der straffer Synd, med til Lovens Prcediken.
5. IV. Men Evangeliet er egentlig en saadan Lcere, som lcerer, hvad
det Menneske, som ikke har holdt Loven og ved samme bliver fordomt, stal
tro, nemlig at Christus har bodet og betalt for al Synd og uden nogen
dets Fortjeneste ovnaaet og sorhvervet det Syndernes Forladelse, den Ret
færdighed, som gjcelder for Gud, og det evige Liv.
6. V. Men eftersom Ordet „Evangelium" ikke overalt i den hellige
Skrift bliver brugt i famme Mening, hvoraf da denne Tvist oprindelig er
opkommen, saa tro, lcere og bekjende vi, at naar man ved Ordet „Evan
gelium" forstuar hele Chrifti Lcere, som han i sit Lcereembede, ligesom ogsaa
hans Apostler, har fsrt (i hvilken Mening det bruges Mark. 1 og
Av. Gj. 20 siges og skrives det med Rette, at Evangeliet er en
Prcediken om Bod og Syndernes Forladelse.
7. VI. Naar man derimod holder Lov og Evangelium, ligesom ogsaa
Moses selv som en Lovlcerer og Christus som en Evangeliets Forkynder,
mod hinanden, saa tro, lcere og bekjende vi, at Evangeliet ikke er en
Bods- eller Straffeprcediken, men egentlig intet Andet end en Trosteprcediken
og et glcedeligt Budstab, fom ikke straffer og forfcerder, men troster Sam
vittighederne mod Lovens Forfcerdelfer, alene henvifer til Chrifti Fortjeneste
og igjen oprejfer ved den liflige Prcediken om den Guds Naade og Miskund
hed, som er ovnaaet ved Chrifti Fortjeneste.
8. VII. Men med Syndens Aabenbarelse forholder det sig sllllledes. Efterdi
Moses’s Dcekke hcenger for alle Menneskers Ojne, saalcenge de blot hore
Lovens Prcediken og Intet om Christus, og efterdi de saaledes ikke af Loven
lcere ret at kjende fin Synd, men enten blive formastelige Hyklere som Fari
sceerne eller fortvivle fom Judas, faa tager Christus Loven i sine Hcender
og udlcegger den uåndelig Matth. 5 Rom. 7 Og paa denne
Maade bliver Guds Vrede fra Himmelen af aabenbaret for alle Syndere,
hvor stor den er; derved blive de henviste til Loven, og nu lcere de forst
ret af famme fin Synd at kjende, hvilken Erkjendelse Moses aldrig vilde
have kunnet aftvinge dem. Derfor er da vistnok Prcedikenen om Chrifti,
Guds Sons, Lidelse og Dod en alvorlig og forfcerdelig Prcediken og Vid
nesbyrd om Guds Vrede, hvorved Folk forst blive forte ind i Loven, efterat
Mofes’s Dcekke er borttaget for dem, faa de forst ret erkjende, hvor store
Ting Gud i Loden krcever af dem, hvoraf vi ikke kunne holde Noget, og at
vi derfor stnlle soge al vor Retfcerdighed i Christus.
9. VIII. Alligevel, saalcenge alt dette (nemlig Chrifti Lidelse og Dod)
Guds Vrede og forfcerder Menneskene, er det endnu ikke Evangeliets
egentlige Prcediken, men Moses’s og Lovens Prcediken og derfor en fremmed
Gjerning af Christus, gjennem hvilken han kommer til sit eget Embede,
hvilket er at prcedike Naade, troste og levendegjore- dette er egentlig Evan
geliets Prcediken.
Forkastelse af den modsatte Lcere.
10. Efter dette forkaste vi det som en falsk og fordcervelig Lcere, naar
det lceres, at Evangeliet egentlig er en Bods- eller Straffeprcediken og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
