Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - I. Om Arvesynden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Konkordieformelen, Grundig Forklaring. I.
Gjerning, vilde vcere denne vor Naturs, vort Legemes og vor Sjcrls, Skaber
og at denne saaledes vilde vcere en Satans Gjerning eller Skabning, naar
uden ringeste Forstjel vor fordcervede Natur skulde vcere Synden selv. Begge
Dele ere imod vore christelige Troes Artikel. Derfor og forat Guds Skab
ning og Gjerning med Mennesket kan blive adskilt fra Djcevelens Gjerning
sige vi, at det er Guds Gjerning, at Mennesket har Legeme og Sjcel - lige
saa er det Guds Verk, at Mennesket kan tcenke, tale, gjsre og virke Noget
thi „i ham leve, ere og rsres vi" Ap. Gj. 1? Men at Naturen er
fordcervet, at Tanker, Ord og Gjerninger ere onde, det er fra Begyndelsen
et Satans Verk, som ved Synden saaledes har fordcervet Guds Gjerning i
Adam, og det gaar fra ham i Arv til os.
31. For d.’t Andet, i Artiklen om Gjenlssningen vidner Skriften
kraftig, at Guds Son har vantaget sig vor menneskelige Natur, uden Synd,
saa han er bleven os, sine Brsdre, lig i alle Ting, undtagen i Synd Hebr!
2 17. 4, Derfor have alle gamle rettroende La/rere holdt for, at
Christus efter fin paatagne Menneskenatur er af eet Vcesen med os, sine
Brsdre, thi han har paataget sig en Natur, som i sit Vcesen og alle sine
vcesentlige Egenskaber er aldeles lig vor menneskelige Natur, Synden alene
undtagen, og de have fordsmt den modfatte Lcere som aabenbart Kjcetteri.
Hvis der nu ikke var nogen Forstjel mellem det fordcervede Menneskes Natur
eller Vcesen og Arvesynden, sna maatte deraf fslge, enten at Christus ikke
har paataget sig vor Natur, saasom han ikke har paataget sig Synden, eller
at han, da han har paataget sig vor Natur, ogsaa har paataget sig Synden.
Begge Dele ere imod Skriften. Efterdi nu Guds Son har paataget sig vor
menneskelige Natur og ikke Arvesynden, saa er heraf klart, at den menne
skelige Natur ogsaa efter Faldet og Arvesynden ikke ere een og famme Ting,
men man adstilles.
32. For det Tredje, i Artiklen om Helliggjorelsen vidner Skriften, at
Gud renser og helliggjsr Mennesket fra Synden, og at Christus frelser sit
Folk fra dets Synder Joh. t, 7. Matth. I, Fslgelig kan jo
Synden ikke vcere Mennesket selv; thi Gud tager Mennesket til Naade for
Christi Skyld, men Synden hader han i Evighed. Det er derfor uchrifteligt
og afskyeligt at hore, at Arvesynden bliver dsbt, helliggjort og saliggjort i
den hellige Treenigheds Navn, og lignende Tale af det Slags, fom findec
i de nye Mcmichceeres Skrifter, hvormed vi ikke ville forarge enfoldige Folk.
33. For det Fjerde, i Artiklen om Opstandelsen vidner Skriften, ar
netop dette vort Kjsds Substcmts, dog uden Synd, stal opstaa, og at vi
i det evige Liv stulle have og beholde netop denne Sjcel, dog uden Synd.
Hvis der nu slet ingen Forstjel var mellem vort fordcervede Legeme og Sjcel
og Arvesynden, saa vilde i Strid med denne Artikel af den christelige Tro
deraf fslge, at enten dette vort Kjsd ikke vilde opstaa paa den yderste Dag,
og vi i det evige Liv ikke have dette vort Legemes og vor Sjcels Vcesen,
men en anden Substants (eller en anden Sjcel), fordi vi da vilde vcere
uden Synd, eller ogsaa vilde Synden opstaa, vcere og forblive i det evige
Liv hos de Udvalgte.
34. Heraf er det klart, at denne Lcere med Alt, hvad dermed hcenger
sammen og deraf folger, maa forkastes, naar der nemlig bliver paastcmet og
lcert, at Arvesynden er selve det fordcervede Menneskes Natur, Substants,
Vcesen, Legeme eller Sjcel, saaledes at der slet ingen Forstjel stal vcere
mellem vor fordcervede Natur, Substants eller Vcefen og Arvesynden. Thi
vor christelige Troes fornemste Artikler vidne hojt og lydelig, hvorfor en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
