- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
414

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

414 Kunkordieformelen. Grundig Forklarmq, 11,
1 Mos. 8 „Mennestets Hjertes Tanke er ond fra hans Ungdom af,"
Jer, 17 „Menneskets Hjerte er bedragersk mere end alt Andet, og for
dærvet er det; hvo kjender det?" Dette Sprog forklarer St. Paulus Rom.
8 „Kjsdets Scmds er Fiendstab mod Gud." Gal. 5 „Kjodet
begja?rer imod Aanden; disse ere hinanden modsatte." Rom. 7 „Vi
vide, at Loven er aandelig, men jeg er kjodelig, solgt under Synden." Og
straks efter 18. 22. „Jeg ved, at i mig, det er i mit Kjod, bor
intet Godt. Thi jeg har Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske
(som er gjenfodt ved den Hellig-Aand); men jeg ser en anden Lov i mine
Lemmer, som strider mod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens
Lov." Naar nu hos den hellige Paulus og andre Gjenfsdte den naturlige
eller kjsdelige frie Vilje ogfaa efter Gjenfsdelsen modstræber Guds Lov, saa
vil den meget mere for Gjenfsdelsen stride imod Guds Lou og Vilje og vcere
den fiendsk. Heraf er det klart (ligefom i Artiklen om Arvefynden videre
er forklaret, hvortil vi for den onstelige Kortheds Skyld her ville have henvist),
ikke alene at den frie Vilje af sine egne naturlige Krcefter ikke kau virke
eller medvirke Noget til sin egen Omvendelfe, Retfærdighed og Salighed eller ad
lyde og tro den Hellig-Aand og give ham sit Ja. naar han ved Evangeliet
tilbyder Guds Naade og Salighed, men at den ifolge fin medfodte onde,
gjenstridige Natur fiendtlig modstræber Gud og hans Vilje, naar den ikke
bliver oplyst og ledet ved Guds Aand.
9. Derfor fammenligner ogsaa den hellige Skrift det uigjeufodte Men
neskes Hjerte med en haard Sten, som ikke giver efter for den, der rorer
ved den, men staar imod, med en uhovlet Stok og et vildt, ustyrligt Dyr,
hvilket dog ikke er saaledes at forståa, at Mennestet efter Faldet ikke mere
er en fornuftig Skabning, eller at det bliver omvendt til Gnd uden at hore
og betragte det guddommelige Ord, eller at det ikke i udvortes verdslige
Ting kan forståa eller frivillig gjore eller lade, hvad godt eller ondt er. Thi,
fom vr. Luther siger i Forklaringen af den 90de Pfalme, i verdslige og
udvortes Ting, hvad Ncering og legemlig Fornodenhed angaar, er Mennestet
klogtigt, fornuftigt og faare virksomt, men i aandelige og guddommelige
Ting, hvad Sjoelens Salighed angaar, er Mennestet som en Saltstotte, som
Loths Hustru, za som Stok og Sten, som et dodt Billede, der hverken bruger
eller Muud, hverken Forstand eller Hjerte; thi Mennesket ser eller
kjender ikke Guds grumme, forfærdelige Vrede over Synden og Doden, men
farer stedfe frem i fin Tryghed, endog med Vidende og Vilje, og kommer
derfor i tusinde Farer, tilslut i den evige Dod og Fordommelfe, og der hjcelver
ingen Beden, ingen Befvcrrgen, ingen Formaning, ja heller ingen Trusel
eller Skjelden, ja al Undervisning og Prcediken er spildt paa det, forend
det bliver oplyst, omvendt og gjenfodt ved den Hellig-Aand, hvortil da ingen
Sten eller Stok, men alene Mennestet er skabt. Og medens Gud efter sin
retfærdige, strenge Dom har ganske og aldeles, for evigt forkastet de faldne
onde Aander, har han dog af scerlig, idel Barmhjertighed villet, at den arme
faldne mennestelige Natur igjen stal blive og stikket til og delagtig i
Omvendelse, Guds Naade og det evige Liv, ikke af egen, naturlig, virke
kraftig Dygtighed eller Evne (thi dets Natur er Fiendstab og Gjenftridighed
mod Gud), men af idel Naade, ved den Hellig-Aands naadige, kraftige
Virkfomhed. Og dette kalder vr. Luther ~ear)3,citllß (non act.ivn, 86<l z>aß
- hvilken han forklarer „Naar Fcedrene forfvare den frie
D, e. Menneskets (ikke virkekraftige, men lidende) Frelse-Evne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free