Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Konkordieformelen. Grundig Forklaring. 11.
Christi Hjcrlp og Naade. Thi efterdi udenfor Christus Doden og Synden
ere vore Herrer og Djcevelen vor Gud og Fyrste, kan der ingen Kraft eller
Magt, Vid eller Forstand findes, hvormed vi skulde kunne berede os til eller
tragte efter Retfærdigheden og Livet; men vi maa vcere forblindede og fangne,
Syndens og Djcevelens Trcelle, saa vi gjsre og tcrnke, hvad der behager
dem og er Gud og hans Bud imod." I disfe Ord tillcegger vr. Luther,
falig og hellig Ihukommelse, vor frie Vilje ingensomhelst Kraft til at berede
sig til eller tragte efter Retfærdighed, men han siger, at Mennesket, forblindet
og trælbundet, alene gjor Djcevelens Vilje og hvad der er Gud Herren
imod. Derfor er her ingen Medvirken af vor Vilje i Menneskets Omven–
delse; Mennesket maa drages og gjenfodes af Gud; ellers er der ingen
Tanke i vort Hjerte, som af sig felv vender sig mod det hellige Evangelium
for at annamme det. Ligefaa har vr, Luther ogfaa i sin Bog „cl« servo
arditrio", det er, om Menneskets trcelbundne Vilje, skrevet herom mod
og vel og grundigt udviklet og hcevdet denne Sag; senerehen
har han i sin herlige Udlæggelse af Iste Mofebog og ifcer af det 26de
Kapitel gjentaget og forklaret fin Lcere, ligefom han der ogfaa har bersrt
sine Mringer om nogle andre fceregne ved Erasmus fremkaldte Sidefporgs
maal (som om den absolute Nsdvendighed o. s. v), hvorledes han nemlig
vil have dem mente og forstaaede, og paa det Bedste og Omhyggeligste for
varet dem mod al Misforstaaelfe og Forvanskning, hvortil da ogsaa vi
herved ville henholde os og have Andre henviste.
20. Derfor er det en urigtig Lcere, naar man foregiver, at det uigjen
fsdte Menneske endnu har saa mange Krcefter, at det begjcerer at modtage
Evangeliet, at troste sig dermed, og at altsaa den naturlige menneskelige
Vilje virker Noget med i Omvendelsen. Thi denne vildfarende Mening er
imod den hellige guddommelige Skrift, den christelige augsburgske Konfession,
sammes Apologi, de schmalkaldiste Artikler, Luthers store og lille Katechismus
og andre Skrifter af denne ypperlige, hojtoplyste Theolog.
21. Denne Lcere om vor naturlige frie Viljes Vanmagt og Ondskab
og om vor Omvendelse og Gjenfodelfe, at den alene er et Berk af Gud og
ikke af vore Krcefter, bliver imidlertid paa en uchristelig Maade misbrugt
bande af Enthusiaster og og mange Folk blive ved deres Tale
vilde og tojleslofe og dovne og trcege til alle christelige Ovelfer i Bon,
Lcesning og christelig Betragtning, idet de sige, at, siden de ikke af sine
egne naturlige Krcefter formåa ab omvende sig til Gud, ville de blive ved
at stall Gud aldeles imod eller vente, indtil Gud omvender dem med Magt
mod deres Vilje, eller, siden de nu i disfe acmdelige Ting Intet kunne gjsre,
men Alt alene er den Hellig-Aands Virkning, ville de hverken bryde sig om
Ord eller Sakrament, hverken hore eller lcese, men vente, indtil Gud fra
Himmelen af umiddelbart indgyder dem sine Gaver, saa de ret egentlig hos
sig selv kunne fole og moerke, at Gud har omvendt dem. Andre forfagte
Hjerter kunne ogfaa falde i tunge Tanker og Tvivl, om Gud har udvalgt
dem og ved den Hellig-Aand ogfaa vil virke faadcmne sine Gaver i dem,
siden de ikke fole nogen stcerk brcendeude Tro og hjertelig Lydighed, men idel
Svaghed, Angest og Elendighed. Derfor ville vi nn endvidere af Guds Ord
fremstille, hvorledes Meunestet bliver omvendt til Gud, hvorledes og ved
’) Erasmus af Rotterdam, en bersmt Lcerd, med hvem Luther havde en Strid om
Viljens Frihed, dod 1533.
2) Se ovenf. S. 374. 379 Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
