Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - IV. Om gode Gjerninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
Konkordieformelen, Grundig Forklaring. IV,
ttouis", d, e. de ere i Strid med de Ord, med hvilke St. Paulus ganske
har udelukket vore Gjerninger og vor Fortjeneste af Artiklen om vor Ret
fcrrdiggjsrelse og Saliggørelse og har tilskrevet Guds Naade og Christi
Fortjeneste alene Altsammen, ligesom i den foregaaende Artikel er forklaret.
Fremdeles rsve de de anfegtede, bedrsvede Samvittigheder Evangeliets Trost,
give Anledning til Tvivl, ere i mange Mander farlige, styrke Egenretfcer
dighedens Formastelighed og Tilliden til egne Gjerninger, blive desforuden
antagne af Papisterne og af dem til Fordel for deres Sag anfsrte mod
den rene Lcere om den alene faliggjsrende Tro, Saa ere de ogfaa mod
de sunde Ords rette Form, thi der staar strevet, at Saligheden alene tilhorer
det Menneske, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gjerninger Rom. 4
Ligefaa staar der skrevet i den augsburgske Konfession i den 6te Artikel,
at man bliver salig „uden Gjerninger, ved Troen alene," Saa har ogsaa
vr. Luther forkastet og fordsmt disse Scetninger 1) hos de falske Profeter
iblandt Galaterne, 2) hos Papisterne paa overmande mange Steder, 3) hos
Gjendsberne, naar de forklare Tingen saaledes at man vel ikke stal grunde
Troen paa Gjerningernes Fortjeneste, men dog alligevel maa have dem
som nsdvendige til Salighed, endelig ogsaa 4) hos nogle Andre blandt
sine Egne, som vilde udlcegge denne Scetning saaledes: „Om vi end fordre
Gjerningerne som nsdvendige til Salighed, saa lcere vi dog ikke at scette
Lid til Gjerningerne," i sin Udlæggelse af 1 Mof, Kap. 22. Derfor og
af de nu anfsrte Grunde bsr det med Rette blive derved i vore Kirker, at
ncevnte Maade at tale paa ikke bliver lcert, forsvaret eller besmykket, men
afvist og forkastet af vore Kirker som falsk og urigtig, som Scetninger, der
i Forfslgelsens Tid, da en klar, rigtig Bekjendelse mod alslags Forvansk
ning og Forfalskning af Artiklen om vor Retfcerdiggjsrelfe var allermest
fornoden, i Anledning af atter ere blevne fornyede, fremkaldte
og omtvistede.
8. For det Tredje, da det nu ogsaa er omtvistet, om gode Gjernin
ger bevare Saligheden, eller om de ere nsdvendige til at bevare Troen, Ret
færdigheden og Saligheden, og da dette er en Sag af den allerhsjeste Vig
tighed thi „hvo fom bliver bestandig indtil Enden, han stal blive salig "
Matth. 24 itt, og Hebr. 3 „Vi ere blevne delagtige i
Christus, saafremt vi bevare vor fsrste sikre Forvisning fast indtil Enden",
saa er det ogsaa fornsdent, nsjagtig og rigtig at fremstille, hvorledes Retfær
dighed og Salighed blive bevarede i os, saa de ikke igjen gaa tabt,
9. Derfor maa nu for det Fsrste denne falske, epikureiske Indbild
ning alvorlig revses og forkastes, at Nogle opdigte, at Troen og den mod
tagne Retfærdighed og Salighed ikke kan tabes ved nogen, endog forfcetlig
Synd eller ond Gjerning, men at en Christen, om han end uden Frygt og
Skam folger fine onde Lyster, modstaar den Hellig-Aand og forfcetlig hengiver
sig til Synd mod Samvittigheden, alligevel beholder Tro, Guds Naade,
Retfcerdighed og Salighed. Mod denne fordcrruelige Indbildning stal man
med al mulig Flid og Alvor ofte gjentage og indprente de Christne, fom
ere blevne retfærdiggjorte ved Troen, disse sanddrue, uforanderlige, guddom
melige Truster og alvorlige Straffe og Formaninger: 1 Kor. 6
~, Farer ikke vild, hverken Skjsrlevnere eller Horkarle eller Gjerrige o, s. u,
stulle arve Guds Rige," Gal, 5 Ef. 5 „De, fom gjsre
Hlllldant, skulle ikke arve Guds Rige/’ Rom. 8 „Dersom I leve
l) Se ovenfor S, 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
