Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 Konkordieformelen. Grundig Forklaring, VIII.
at forståa, som Nogle urigtig udlcegge den, som om begge Naturer, den gud
dommelige og den menneskelige, skulde vcere forenede med hinanden ligesom to
sammenlimede Bredder, saaat de i-6alit6i-, d. e, i Gjerning og Sandhed, slet
ikke skulde have noget Samfund med hinanden. Thi dette har vceret Ne-
og Vildfarelse, der, som og Pres
byteren Theodorus fra bevidne, have ment og lcert, at Naturerne
slet ikke have noget Samfund med hinanden; herved skilles Naturerne fra
hinanden, og der bliver saaledes gjort to Christusser, saaat Christus er En,
og Gud Ordet, som bor i Christus, en Anden. Thi saaledes skriver Pres
byteren Theodorus: „Til samme Tid, som levede, har En ved Navn
Paulus, som vel efter sin Fsdsel var fra Samosata, men isvrigt Forstander
i Antiochien i Syrien, ugudelig lcert, at Herren har vceret et blot og
bart Menneske, i hvilket Gud Ordet boede paa samme Vis som i enhver
Profet, og at folgelig de to Naturer ere stilte og uden nogetsomhelst ind
byrdes Samfund i Christus, som om Christus var En og Gud Ordet, som
boede i ham, en Anden."
11. Mod dette fordsmte Kjcetteri har den christelige Kirke stedse og
til alle Tider enfoldig troet og holdt for, at den guddommelige og menne
skelige Natur i Christi Person saaledes ere forenede, at de have et virkeligt
Samfund med hinanden, hvorved Naturerne ikke sammenblandes til eet
Vcesen, men, som vr. Luther strider, til een Person, som da ogsaa paa
Grund af denne personlige Forening og Samfund Kirkens gamle Lcerere
mangfoldige Gange for og efter Kirkeforsamlingen i have brugt
Ordet „inixtio", d. e. Sammenblanding, i god Forstand og Betydning.
Herfor kunne, om fornsdent, mange Vidnesbyrd af Fcedrene cmfores, hvilke
ogsllll ere at finde paa mange Steder i Vores Skrifter. Ligesom ogsaa
Fcedrene have forklaret den personlige Forening og Samfund ved at ligne
den med et glsdende Jern og med Legemets og Sjcelens Forening. Thi
Legemet og Sjcelen have ligesom ogsaa Ilden og Jernet, ikke z,6i- M’aßw
eller mo<luin lociuerM eller vsrbalitm-, d. e., som om det kun skulde vcere en
Tlllemaade og blotte Ord, men vers og i-63,1it6i’, d. e, i Gjerning og Sand
hed, Samfund med hinanden, og alligevel frembringes ikke derved nogen
Sammenblanding eller Udjcevning af Naturerne, fom naar man af Honning
og Vand laver en Mjsd, fom ikke mere er Vand eller Honning, hver for
sig, men en blandet Drik. Ganske anderledes forholder det sig med den gud
dommelige og den menneskelige Naturs Forening i Christi Person. Thi det er
et ganske andet, hsjere og uudsigeligere Samfund og Forening mellem den
guddommelige og menneskelige Natur i Christi Person, formedelst hvilken
Forening og Samfund Gud er Menneske og Mennesket er Gud, hvorved
dog hverken Naturerne eller sammes Egenskaber sammenblandes med hin
anden, men enhver Natur beholder sit Vcesen og sine Egenskaber.
12. Paa Grund af denne perfonlige Forening, fom nden dette fcmde
Samfuud mellem Naturerne hverken kan tcenkes eller vcere, har ikke blot
i) Se S, 388 Anm. 1. ") Se S. 57 Anm. 1.
2) Suidlls, en grcest Sprogmand, som levede omkring 980 og har forfattet en
grcejk Ordbog,
-l) Theodorus, en grcest Munk fra Klosteret Raithu, levede ved Midten af det 7de
Aarhundrede.
b) Manes eller Mani S. 56 Anm. 3.
6) Kirkeforfamlingen i Chalcedon holdtes 451 i Anledning af Stridighederne om
Christi Person.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
