Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Grundig Forklaring, VIII. 471
at der derfor ikke stal eller kan tilskrives den menneskelige Natur i Christus,
hvad der er over eller imod dens naturlige Egenskaber, omend Skriftens
Vidnesbyrd lyde derhen. Men at denne Mening er falsk og urigtig, det
er af Guds Ord saa klart, at endog deres egne Troesfceller revse og for
kaste denne Vildfarelse. Thi den hellige Skrift og de gamle Foedre paa
Skriftens Grund vidne kraftig, at den menneskelige Natur i Christus derfor
og derved, at den er personlig forenet med den guddommelige Natur i
Christus, har, da den efter aflagt Tjenerskikkelse og Fornedrelse blev for
herliget og ophsjet til Guds Majestcets Krafts Hsjre, ved Siden af og
foruden fine naturlige, væsentlige, blivende Egenskaber modtaget ogsaa sår
egne, hoje, store, overnaturlige, uudforskelige, uudsigelige himmelske Fortrin
i Majestcet, Herlighed, Kraft og Magt over Alt, hvad ncevnes kan ikke
alene i denne, men ogsaa i den kommende Verden, scmat folgelig den men
neskelige Natur i Christus paa sin Vis og Maade bliver brugt med til
Christi Embedes Gjerninger og ogsaa har fin 6No3,ei3,in, d. e. Kraft og
Virkning, ikke alene af og efter sine naturlige, vcefentlige Egenskaber, eller
alene forsaavidt sammes Evne strcekker sig, men fornemmelig af og efter
den Majestcet, Herlighed, Kraft og Magt, fom den ved den personlige For
ening, Forherligelse og Ophsjelfe har modtaget. Og dette kunne eller tor
endog vore Modstandere nu ikke lamger negte; kun tale de om og fegte
for, at det knn skulde vcere skabte Gaver eller begramsede Egenskaber, lige
som hos de Hellige, hvormed den menneskelige Natur i Christus er begavet
og prydet, og efter fine Tanker eller af sine egne Beviser ville de udmaale
eller udregne, hvad den menneskelige Natur i Christus uden at blive udslettet
stal eller kan vcere dygtig til at rumme.
29. Men den bedste, visseste og sikreste Vej i denne Strid er denne,
at hvad Christus efter sin Paatagne menneskelige Natur ved den personlige
Forening, Forherligelse eller Ophojelse har modtaget, og hvad hans paatagne
menneskelige Natur uden at blive udslettet kan rumme udover de naturlige
Egenskaber, det kan Ingen vide bedre eller grundigere, end den Herre Christus
selv; men han har i sit Ord aabenbaret os saa Meget deraf, som vi i dette
Liv behsve at vide. Det, hvorom vi nu : Skriften i denne Sag have klare,
sikre Vidnesbyrd, det stnlle vi enfoldig tro og paa ingen Maade stride der
imod, som om den menneskelige Natur i Christus ikke kunde rumme det.
30. Nu er det vel ret og sandt, hvad der bliver sagt om de skabte
Gaver, som ere den menneskelige Natur i Christus givne og meddelte, at
den har dem i og for sig selv. Men de opncm dog ikke endnu den Maje
stcet, som Skriften og de gamle Fcedre paa Skriftens Grund tilskrive den
paatagne menneskelige Natur i Christus, Thi at levendegjore, at have al
Dom og al Magt i Himmelen og paa Jorden, at have Alt i sine Hcender,
at have Alt lagt under sine Fsdder, at rense fra Synder o. s. v., det er
ikke skabte Gaver, men guddommelige Egenskaber, hvilke dog efter Skriftens
Udsagn ere givne og meddelte Mennesket Christus, Joh. 5 og 6
Mlltth. 28 Dan. 7
Ef. 1 Hebr. 2 1 Kor. 15 Joh. 1 Og at
denne Meddelelse ikke er at forståa psi- pin-akiu aut moclum d. e.
alene fom Ord om Personen, efter den guddommelige Natur alene, men
snarere efter den paatagne menneskelige Natur, det bevise tre stcerke, uigjen
drivelige Grunde, som nu skulle anfsres:
31. I. For det Forste er det en almindelig vedtagen Regel i hele
den gamle rettroende Kirke, at hvad den hellige Skrift vidner, at Christus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
