Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
Konkordieformelen, Grundig Forklaring. VIII,.
Egenskaber og Virksomheder. Thi disse og lignende Vrcmglcerdomme ere i
de gamle prsvede Kirkeforsamlinger paa Skriftens Grund med Rette forka
stede og fordomte. Thi paa ingen Maade maa man antage eller tilstede
nogen Forvandling, Sammenblanding eller Udjcevning af Naturerne i Christus
eller af disses vcrfentlige Egenskaber,
6?. Vi have da heller ikke nogensinde forstaaei Ordene ~i-6aliß oom
niuuicMo" eller ~r6alit6r d. e. Meddelelse eller Samfund,
som ster i Gjerning og Sandhed, om nogen pbMca cmumuuieMo v«1
6886ntia1i8 ti’llUßtußio, d. e. om et væsentligt, naturligt Samfund eller Ud
gydelse, hvorved Naturerne i sit Boesen og sine vcesentlige Egenskaber sam
menblandes, saaledes som Nogle mod sin egen Samvittighed underfundig
og ondstllbsfuldt have forvendt disse Ord og Talemaader for dermed at gjore
den rene Lcere mistænkelig-, men vi have alene sat dem imod „V6rwliß
oomNunieg.tio", d. e. mod den Lcere, hvorefter faadanne Folk foregive, at
det kun er en M-3.8i8 og Wocluß loMkucli, d. e. ikke Andet end blotte Ord,
Titler og Navne. Og denne verdas «oNmuiiieatio have de holdt saa fast
ved, at de ikke ville vide af noget andet Samfund. Derfor have vi til rigtig
Forklaring af Christi Majestcet brugt disfe Ord (cls retili «mnmuuieatioiiL)
og dermed villet betegne, at dette Samfund er steet i Gjerning og Sandhed,
dog uden nogen Sammenblanding af Naturerne og deres vcefentlige Egenstaber.
38. Saa mene og lcere vi nu med den gamle rettroende Kirke, faa
ledes fom denne har udaf Skriften udviklet denne Lcere, at den menneskelige
Natur i Christus har modtaget denne Majestcrt paa den Maade, som den
personlige ’Forening medfsrer, at nemlig Guddommens hele Fylde, fordi
den bor i Christus, ikke paa den Maade, fom i andre hellige Mennester
eller Engle, men legemlig, som i sit eget Legeme, med al sin Majestcet,
Krast, Herlighed og Virksomhed frit, naar og fom han vil, lyfer i den pcia
tagne menneskelige Natnr, i, med og ved den ytrer, vifer og udretter fin
guddommelige Kraft, Herlighed og Virksomhed, ligesom Sjoelen gjor det i
Legemet og Iloen i et glsdende Jern (thi ved disse Lignelser har, som
ogfaa ovenfor ncevnt, hele den gamle Kirke forklaret denne Lcere). Denne
den menneskelige Naturs Majestcet er i Fornedrelsesstanden bleven skjult og
tildcekket. men nu, efterat Tjenerskikkelsen er aflagt, fremtrceder den fuld
komment, vceldig og aabenbart for alle Hellige i Himmelen og paa Jorden,
og stulle vi ogfaa i hint Liv stue denne hans Herlighed Ansigt til Ansigt.
Joh. 17
39. Saaledes er og bliver der i Christus tun en eneste guddommelig Al
magt, Kraft, Majestcet og Herlighed, som alene er ejendommelig for den
guddommelige Natur, men denne lyfer, ytrer og vifer sig fuldkomment, men
dog frit i, med og Ved den paatagne ophojede menneskelige Natur i Christus,
ligesom der i et glsdende Jern ikke er to Slags Kraft til at lyse og til at
brcende, men Kraften til at lyse og brcende er Ildens Egenstab, men da
Ilden er sorenet med Jernet, faa vifer og fremstiller den denne sin Kraft
til at lyfe og at brcende i, med og ved det glodende Jern, faaledes at
ogfaa det glodende Jern derfor og ved denne Forening har Kraft til at
lyse og brcende, uden Forvandling as Ildens og Jernets Vcesen og na
turlige Egenskaber.
40. Derfor tage vi de Skriftens Vidnesbyrd, der tale om den Maje
stcet, til hvilken den mennestelige Natur i Christus er ophsjet, ikke i den
Forstand, at denne guddommelige Majestcet, fom er ejendommelig for Guds
Sons guddommelige Natur, stulde i Menneskesønnens Person blot og bart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
