Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Konkordieformeleu. Grundig Forklaring. VIII.
45 Lignende Vidnesbyrd kan man finde i vr. Luthers Skrifter, men
iscer i Bogen: „At disse Ord endnu staa fast", og i den store Bekjendelse
om den hellige Nadverd, til, hvilke Skrifter som velgrundede Fremstillinger
af Christi Majestcet ved Guds Hsjre og af hans Testament vi for Kortheds
Skyld i denne Artikel ligefaavelsom i den hellige Nadverd ville, saaledes
som fsr er sagt, have henvist.
46. Derfor holde vi det for en fordærvelig Vildfarelse, naar Christus
efter fin Manddom bliver bersvet saadan Majestcet, hvorved der fratages de
Christne deres hsjeste Trost, hvilken de have i den forannævnte Forjettelse
om deres Hoveds, Konges og Yppersteprests Ncervcerelse og Iboen, der har
forjettet dem, at ikke alene hans blotte Guddom vil vcere hos dem, hvilken
mod os arme Syndere er som en fortcerende Ild mod den torre Halm, men han,
hau, Mennesket, som har talt med dem, som har forsogt al Trcengsel i sin
paatagne menneskelige Natur, som derfor ogfaa kan have Medlidenhed med os
som med dem, der ere Mennesker og hans Brsdre, han vil vcere hos os
i al vor Nod, ogsaa efter den Natur, efter hvilken han er vor Broder og
vi ere Kjsd af hans Kjod.
47. Derfor forkaste og fordomme vi enstemmig, med Mund og af
Hjerte, enhver Vildfarelfe, som ikke er overensstemmende med den ovenfor
fremsatte Lcere, som stridende mod de profetiske og apostoliske Skrifter, de rene
Symboler og vor christelige cmgsburgfle Konfession:
48. I. Naar Nogen maatte tro eller lcere, at den menneskelige Natur
pall Grund af den personlige Forening var bleven sammenblandet med den
guddommelige eller forvandlet til denne.
49. 11. Fremdeles, at den menneskelige Natur i Christus skulde paa samme
Mande som Guddommen, som et uendeligt Vcesen, af en dens Vcesen iboende
Kraft eller efter sin Naturs Ejendommelighed, vcere allevegne tilstede.
50. 111. Fremdeles, at den menneskelige Natur i Christns skulde vcere
udjcevnet og bleven lig med den guddommelige Natur i sin Substants og
Vcesen eller i sine vcesentlige Egenskaber.
51. IV. Fremdeles, at Christi Manddom er i Rummet udspcendt til
alle Himmelens og Jordens Steder, hvad man dog ikke engang stal tillcegge
Guddommen. Men at Christus ved den gnddommelige Almagt kan med sit
Legeme, som han har sat ved Guds Majestcets og Krafts Hojre, vcere til
stede, hvor han vil. fornemmelig, hvor han i sit Ord har lovet denne sin
Ncervcerelse, saaledes som i den hellige Nadverd, det kan vel hans Almagt
og Visdom gjore uden Forvandling eller Udslettelse af hans sande menne
skelige Natur.
’52. V. Fremdeles, at det er alene Christi menneskelige Natur, som
har lidt for os og forloft os, udenat Guds Son i Lidelfen har havt noget
somhelst Samfund med den.
53. VI. Fremdeles, at Christus alene ester sin Guddom er tilstede
hos os paa Jorden under Ordets Prcediken og den rette Brug af de hellige
Sakramenter, og at denne Christi Ncervcerelse slet ikke cmgaar hans paatagne
menneskelige Natur.
54. VII. Fremdeles, at den paatagne menneskelige Natur i Christus
slet ikke har i Gjerning og Sandhed noget Samfund med den guddommelige
Kraft, Magt, Visdom, Majestcet og Herlighed, meu alene har den blotte
Titel og Navn fcelles med den.
55. Disse Vildfarelser og alle andre, som stride mod den ovenfor fremsatte
Lcere, forkaste og fordomme vi som stridende mod Guds rene Ord, de hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
