Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgien og Rom, af J. L. Heiberg, Professor, Rector magnificus ved Københavns Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til forskjellige Tider var gaaet over Rhinen og havde
blandet sig med den keltiske Urbefolkning; efter
Tacitus noget skeptiske Beretning var det særligt den
belgiske Stamme Nervierne, der gjorde sig til af deres
germanske Herkomst; de boede i det nuværende Hainaut.
Deres Naboer mod Øst, Aduatukerne (ved Namur),
skulde, efter hvad Caesar havde erfaret, nedstamme fra en
Trup, som Cimbrerne og Teutonerne havde efterladt til
Bevogtning af deres Bagage, da de drog sydpaa. Det
var Belgernes Stolthed, at de var de eneste i Gallien,
som havde afvist Cimbrernes og Teutonernes Angreb,
og Caesar betegner dem som de tapreste af Gallerne,
„fordi de er længst fjernede fra den romerske Provins’
Cultur og Dannelse (humanitas), og fordi Kjøbmændene
ikke saa ofte kommer til dem med de Varer, som
tjener til Blødagtiggjørelse“; desuden ligger de i stadig
Fejde med deres Naboer Germanerne. Belgerne
bestod af 15 Stammer, af hvilke Suessionerne (ved
Soissons) var den mægtigste. Som sædvanligt i Gallien
herskede der Uenighed og Skinsyge mellem Stammerne;
men den romerske Fare skabte en midlertidig
Sammenslutning. De frygtede med god Grund, at Raden
skulde komme til dem nu, da hele Gallien var
„fredeliggjort“, som Caesar siger, d. v.s. undertvunget, og
ophidsedes af Gallere, som af forskjellige Grunde var
misfornøjede med Romernes Herredømme.
Paa Efterretningen om Belgernes Krigsforberedelser
bragte Caesar sin Hær op til omtr. 50,000 Mand, lod den
tage Stilling ved Grænsen og begav sig selv til den i
Foraaret 57. Den sydligste belgiske Stamme Remerne
(ved Rheims), som følte sig sat i Skygge af sine Naboer
Suessionerne, hvis Konge havde Overcommandoen
over den samlede belgiske Hær, skyndte sig at forsikre
Caesar om sine venlige Følelser overfor Romerne. Den
Slags indre Splid, som mere end noget andet havde
svækket Gallernes Modstandskraft, var Caesar en
Mester i at udnytte. Til en Begyndelse skaffede han sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
