- Project Runeberg -  Belgien /
33

(1916) [MARC] - Tema: War
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 33
kunde udtale det flamske feltråb schild en vriend (skjold
og ven). 1500 franske måtte lade livet.
Die worden verslegen hier ende daer,
In husen, in kelders over waer,
In straten, in steghen over al
Warter versleghen groot ghetal,
hedder det i den flanderske rimkrønike. Blandt de få,
der i tide slap bort, var JACQUES DE CHÅTILLON.
Efter Briigger Metten gaves der for borgerne ingen
vej tilbage, selv den ringeste chance for en tålelig fred
var forspildt; nu måtte opstanden føres igennem til-
bunds.
Det lykkedes også Vilhelm af Jiilich med sin især af
Brugges vævere og valkere sammensatte hær attrænge
de franske tilbage, hovedparten af Flanderns byer slut-
ter sig til ham, og overalt fordrives de forhadte leliaerts,
som i den sidste tid havde sat sig tilrette igen. Tilsidst
samler borgerhæren sig ved Courtrai for at oppebie
den mægtige franske krigsmagt, som nu fra syd nær-
mer sig under Robert af Artois’ førelse. De nordfranske
riddere, som udgjorde hærens kærne, så med foragt
på disse hesteløse tropper og glædede sig allerede til
sejrslønnen i de rige flanderske stæder. Da indtræffer
det, som næppe nogen af de franske havde frygtet og
næppe heller mange af Flandrerne havde turdet håbe,
at ridderhæren splintres mod håndværkernes lanser
og „godendags", deres siden så frygtede slagvåben,
som hverken ridder eller hest kunde modstå. 7000
sporer kunde Vilhelm af Jiilich sende som sejrstrofæ
til sin kirke i Maastricht.
VI
Betydningen af sejren ved Courtrai ligger ikke blot
i, at den franske hær blev slået, men fuldt så meget i,
at det var håndværkerne der besejrede den. Ikke fordi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 16:19:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/belgien/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free