Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE
straffeskatterne til den franske konge, som gav anled-
ning til udbruddet af en ny strid. Mere og mere havde
håndværkerne hørt op med at udrede disse, og grev
Robert vilde ikke anvende vold i den anledning. Da
kommer i 1322 en ung fransksindet mand, LUDVIG AF
NEVERS, på grevetronen, hvormed signalet gives til en
mere energisk inddrivelse af bøderne, — og snart blus-
ser oprøret op i hele det vestlige Flandern. Det er også
nu Briigge, der er ledende, og kampen, der fortsættes
i 5—6 lange år, føres dennegang med en uforsonlighed
tifold stærkere end tidligere.
Mærkeligst er denne skæbnesvangre opstand ved
at også bønder deltager deri; oprørshærens kærne ud-
gjordes af de vilde, selvbevidste selvejerbønder fra
de magre, vestflanderske egne hinsides Lysfloden. Af
alle århundredets blodige bondeopstande i Europa var
denne den første, den langvarigste og den politisk
betydningsfuldeste. Medens det franske Jacquerie i
1350erne er enspontan, uorganiseret rejsning af et land-
proletariat, hvem sult og nød efter de hærgende krige
drev ud pålandevejen med kølle og hakke i hånd, hørte
de vestflanderske selvejerbønder just til de få i Eu-
ropa, der havde formået at hævde deres frihed under
lensvældens omsiggriben. I generationer havde de
kæmpet mod naturen for at tvinge udbytte ud af deres
jord, havde rejst digermod havet, udtørret sumpe, bragt
heden under ploven; hvad de havde erhvervet af so-
cialt velvære, var dem dobbelt dyrebart, fordi det var
så møjsommelig tilkæmpet. De tålte ingen hæl på de-
res nakke. „Disse tykmælksdrikkere og skørostædere",
hedder det i Kerelslied, riddernes slagsang fra disse
år, „som med deres lange skæg og lasede pjalter ge-
bærder sig så hovent som grever og bilder sig ind, at
hele verden, land og by, tilhører dem!" Deres rejsning
gælder alle deres sociale overmænd, grevens tjeneste-
mænd såvel som adelen, og i de territorier, de fik „ren-
set", indsætter de deres egen regelmæssige forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
