Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 37
istedet for den afsatte; anarkisk opløsning ligger dem
fjærnt.
Sejren ved Courtrai formåede folkehæren dog selv
med bøndernes understøttelse dennegang ikke at gen-
tage. Partidelingen var nu ændret på en for dem ufor-
delagtig måde. De havde imod sig ikke alene den sam-
lede overklasse i by og på land, men også greven,
deres tidligere forbundsfælle. Fra Frankrig får de an-
grebne beredvillig hjælp; den franske konge følte sig
ængstelig overfor de voxende demokratiske rørelser,
der nemt smittede, og han var personlig stærkt inter-
esseret i de straffeskatters udredelse, hvorom der stre-
des. Og stæderne stod heller ikke engang enige, den
ene af hovedbyerne, Gent, er endnu i aristokraternes
besiddelse og bliver et hovedsæde for oprørets be-
kæmpelse.
Istedet for et Courtrai kom da efter åringers hård-
nakket modstand det frygtelige nederlag ved Cassel
(1328), der med ét slag lammede hele rejsningen. Straf-
fen og hævnen var ikke nådig, hvad folket heller ikke
kunde vente. Alle førerne halshugges eller radbrækkes.
Briigges politiske leder, borgemesterenVILHELM DEDE-
KEN, sendes til Paris og parteres der i fire dele. By-
ernes fribreve og privilegier inddrages. Briigge og
Ypern skal jævne deres fæstningsværker med jorden.
VII
Men som sejren ved Courtrai ikke blev den afgø-
rende sejr for folket, således blev nederlaget ved Cas-
sel heller ikke dets politiske forlis. Hverken henrettel-
ser eller forvisninger forslog overfor en sådan kompakt
masse, en sådan kraftophobning, som klædehåndvær-
kerne repræsenterede. Oppositionen mod det rådende
regimente vedvarer, og er nu foreløbig Briigge ogYpern
mattede af blodtabet, så står Genter håndværkerne
rede til at tage overledelsen for demokratiets og stæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
