Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE
med forbavsende kraft og følgerigtighed gennemfører
den politik, der måtte være landets.
For det første søger man den nødvendige intime for-
bindelse med de to andre storstæder, Briigge og Ypern,
hvad greven og den franske konge gjorde sig forgæves
anstrængelser for at forpurre ved store tilbudtil Briigge.
I april 1338 enedes udsendinge fra de tre byer i klo-
stret Eeckhout om en fælles „regeringskomité" på 9
medlemmer, 3 fra hver by. Dette er fuldkommengø-
relsen af de drie leden van Vlaenderen.
Den anden store opgave, som man efter denne kon-
centration kan gå igang med, er at ordne forholdet til
greven og til de to stridende konger, således at Flan-
dern kan genoptage sin neutralitetspolitik. Greven var
stillet over for et fait accompli; for ikke at risikere alt,
nu da de andre var stærke og samlede, bøjer han sig
efter den franske konges råd for, hvad stæderne i Eeck-
hout klostret var blevet enige om; det var en faktisk
abdikation for at redde et navn. Denne udsoning
finder sted d. 5. maj. En måned efter kunde en over-
enskomst sluttes med hver af de to konger, hvorved
Flanderns neutralitet og handelsfrihed sikres.
VIII
Mægtigere end i denne sommer 1338 blev de flan-
derske stæder aldrig, og kunde de heller ikke blive.
Alle havde bøjet sig for deres betydning og anerkendt
deres krav. Men deres magtstilling var dog ikke stabil,
alene fordi dens karakter, trods forliget, var revolu-
tionær; både Philip og Edvard havde hellere forhandlet
med landets lovlige fyrste — Edvard tilbyder i disse år
5 gange grev Ludvig ægteskabsalliance —, og for gre-
ven selv måtte den øjeblikkelige tilstand også stå som
et midlertidigt onde. Forholdet til Frankrig var ganske
abnormt; samtidig med at Flanderns absolute neutra-
litet sikredes, opretholdtes grevens vasalpligt, ifølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
