Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Sprog, af Kr. Nyrop, Professor ved Københavns Universitet - III. Flamingant-Bevægelsen fra 1830—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 de to sprog
Flamsk? Desuden maa det jo dog heller ikke glemmes,
at ogsaa set fra et rent praktisk og utilitaristisk Stand-
punkt, er Kendskab til Fransk af en langt større Værdi
end Kendskab til Flamsk.
Derfor kom der ganske naturligt det Øjeblik, da vel-
havende og fint kultiverede Flamlændere tog Afstand
tra rlamingant-Bevægelsen, eftersom denne lagde flere
og flere Hindringer i Vejen for Undervisningen i Fransk
i de ilamske Skoler. Flere af Undervisningslovene, der
favoriserede Flamsk paa det franske Sprogs Bekost-
ning, bevirkede, at talrige Elever fra Statsskolerne,
søgte over i de private. Der vaagnede derfor i selve
de ilanderske Provinser en ikke ringe Uvilje mod Fla-
mmgant-Bevægelsen, og man begyndte der at træffe
Modforanstaltninger, der havde til Formaal at styrke
det transke Sprogs Stifling.
Den 3die Juni 1898 stiftedes i Gent en Forening for
at tremme Kendskab til Fransk (Association flamande
pour la vulgarisation de la langue frangaise). Den var
ganske upolitisk og virkede ved at oprette Kursus i
rransk, ved at understøtte flinke Elever, ved at op-
muntre flamske Forfattere til at skrive paa Fransk, ved
at søge Fransk indført som Undervisningsfag i flamske
bkoler, ved gennem Foredrag at sprede Oplysning om
det iranske Sprogs storekulturelle Betydningog endelig
ved at udarbejde enflamsk-fransk Parlør, deri Tusinder
af Exemplarer stilledes til Raadighed for de flamske
Arbejdere, der aarligt drager til Nordfrankrig for der
at søge Beskæftigelse i de store Bøndergaarde eller
paa rabrikkerne.
Foreningen har under megen Modstand arbejdet sig
irem til at blive en Faktor af stor Betydning. Paa en
Kongres i Liége i Foraaret 1906, altsaa knapt 8 Aar
M6rj Grundlæggelse udtalte en af dens ledende
Mænd følgende: „Vore Bestræbelser for at gøre især
„Arbejdere og Haandværkere delagtige i de Fordele,
„som Kendskab til Fransk yder i vort Land, er blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
