Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Men alle damer måtte indrømme at lyngens
violetrøde farve passede vidunderligt til det gule
atlask.
»Smag mangler hun ikke,« sagde tante Vi
bekke.
Ole Bull havde naturligvis straks fået øie på
sin yndlingsblomst. Som en nøkkerose på et
skvulpende kjern lå den og vuggede sig på
hendes nøgne, hvide barm . . . Ole Bull kunde
ikke se sig mæt derpå . .
»Men det er jo lyng!« udbrød han henrykt.
»Deres lyng ja.«
»Hvor den er kommet til ære! . . Jeg er
viss på, at den nu drømmer noget rigtigt vak
kert . . . Min danske ven, H. C. Andersen,
vilde straks skrevet et eventyr derom, hvis han
havde seet den ... En fattig lyngblomst, der
sover ensomt og forladt oppe på fjeldet og så
pludseligt vågner op i den lysende festsal, vug
get mellem diamanter på den hvideste barm
hos den deiligste kvinde ... Er det ikke et
eventyr så godt som noget?«
Fru von Bernitz rødmede let, tog en blomst
ud af buketten og rakte ham den.
»Tak, fru Julie! . . Nu tvivler jeg ikke mere
om, at lyngen blir nationalblomst, siden De
værdiges at bære den.«
Han stak ikke lyngblomsten i sit knaphul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
