- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
59

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Düsseldorf, kjære Minder fra en lykkelig Barndom,
Kjærlighed til Moderen, Napoleonskultus, megen
katholsk Rhinlandsromantik, Dødningedans med
ranglende Knogler paa Kirkegaarde, og alleslags
Drømmesyner. Her klinge skjemtende Toner,
spøgefulde Klager over den Pengeforlegenhed, der
opstaar, naar Dukaterne altfor hurtigt løbe deres
Vej, og skjærende Toner, hvis Kilde er
Fortvivlelse over de Ydmygelser, Digteren har lidt
som begyndende, snart falleret Kjøbmand blandt
Pengemændene i Hamburg. Her er fra Studentertiden
Udbrud af levende akademisk Venskabsfølelse
og af Begejstring for den ved Universitetet og i
Litteraturen lige fremragende A. W. Schlegel,
dernæst tysk-patriotiske Udbrud i Burschenstilen, som
Heine hurtigt forlader. Her er lidenskabelige
Udtryk for Geniets Selvfølelse, og her er
Elskovs-Sorger og Klager af forskjellig Art, først
Elskovsattraa, (efter E. T. A. Hoffmanns Maner blandet
sammen med Kirkegaardsrædsler), dernæst ret
sentimentale Veklager over uigjengjældt Kjærlighed, og
Udbrud af vild Fortvivlelse over den Falske, der
har givet ham Dødsstødet og ved sit Bryllup drikker
hans Blod og fortærer hans Hjerte. I et enkelt
Digt «Die Fensterschau» slaar dog Stemningen
undtagelsesvis over i en vis grovkornet Lystighed.

De ypperste af disse Ungdomsdigte, hvis
Form i det Hele er gammeldags, er først de
berømte, epigrammatiske fire Linjer, som begynder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free