Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ét Aandepust fra det første Ord til det sidste:
Aftenstemning i Skoven og i Menneskesjælen,
Forstummen af alle Ønsker, Opløsning af al Mislyd,
Sjælen, der stor og blid føler sig som ét med
Alnaturen.
Overfor denne Fuldkommenhed fornemmes kun
altfor slaaende Manglerne ved Heines lyriske
Effektstil, hvor den imellemstunder bryder ukunstnerisk
frem. Den er i sine Svagheder beslægtet med den
allegoriserende Eventyrstil hos de tyske Romantikere,
fra hvilke han som Digter gik ud. Og
dog er Heine saa langt fra at være en ren Romantiker
som han er fra at være, hvad Nogle ansé
ham for, en rent moderne Realist.
Han har kaldt sin «Atta Troll» Romantikens
sidste frie Skovsang. Andre have i fjendtlig
Hensigt kaldt hans Poesi Romantikens Opløsningsproces.
«Jeg skrev Atta Troll,» siger han, «til min egen
Fornøjelse i den lunefulde Drømmemanér, som var
herskende i hin romantiske Skole, i hvilken jeg
har tilbragt mine behageligste Ungdomsaar og
tilsidst har banket Skolemesteren.» Og dog er det
Romantiske her kun det rige funklende Klædebon,
hvori den moderne Aand hyller og maskerer sig
for tilsidst at lade det falde. Ingen af
Romantikens Elementer fattes: Dyrene tale, Bjørne
udvexle deres Tanker, vi er Vidne til en Moppes
Hjerteudgydelse og vi føres overhovedet ned i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
