Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Und der Sklave sprach: ich heisse
Mohamed, ich bin aus Yemen
Und mein Stamm sind jene Asra,
Welche sterben, wenn sie lieben.
Som man ser, Heine har forsmaaet alle Forklaringerne.
Man nyder disse monumentale Ords forbausende
Fynd, denne Evne til at hugge Repliken
ud som i Sten. Men gaar man nu dette nærmere
paa Klingen, hvad er saa det aandelige Indhold?
Ikke stort mere end en Sammenstilling af Ordene
Elskov og Død, lakonisk sammentvungne. Det er
den samme Kombination, der findes i alle Heines
Ungdomsdigte som Forbindelse af Elskov og Kval,
Elskov og Forgiftning, Elskov og Selvmordstanke
— den ogsaa hos Musset staaende Sammenkobling
af l’amour og la mort.
Udtrykket er her som i Regelen hos Heine
epigrammatisk, derfor ikke rigt.
Vi have nu tilstrækkeligt Materiale for Øje
til at danne os en Forestilling om Udformningen
af Heines poetiske Stil. Det er da interessant at
studere den som færdig og udviklet.
Vi kunne tage vort Udgangspunkt i det sidst
betragtede Digt med dets epigrammatiske Pointe.
Det er betegnende for Heine, at her saa lidt som
ellers fordyber han sig i en Følelses indre
Uendelighed; han skærper og tilspidser i Reglen kun
Udtrykket for den. Saaledes endog med Elskovsfølelsen,
som han dog hyppigst har behandlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0107.html
