Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hos Heine som hos Aristofanes gaar det ud over
Guderne. Alligevel er naturligvis Satiren hos ham
forsigtigere end hos den gamle Græker; den moderne
Verden taaler mindre godt Skjæmt paa dette Omraade
end den antike. Naar Dionysos, selve Komediens
Gud, i «Frøerne» viser sig storpralende og fejg,
faar den ene Dragt Prygl efter den anden og
tilsidst anraaber sin Præst, der inde blandt Tilskuerne
indtog en Æresplads, om Bistand i Nøden, saa
gives der intet Sidestykke til den Art Gudsbespottelse
hos Heine, der skrev under Politiets og det
moderne Samfunds Censur. Og dog nægter han
sig ikke ret meget fra den lette Spøg til den drøje
Skjæmt og de mest bidende Spotterier. Bekjendt
er Hyacinths Forklaring i «Reisebilder» af de
forskjellige Religioners Værdi. Han vrager
Katholicismen, der med sin Klokkeklang, sin Røgelseduft
og sin «Melankolik» ikke er nogen Religion for
en Hamburger, prøver Protestantismen ved at sætte
i Lotteriet paa de Psalmetal, han finder paa den
sorte Tavle i en luthersk Kirke, og affærdiger
Jødedommen med de bekjendte Ord: «Det er slet
ikke nogen Religion, men en Ulykke». — Lystigt
og dristigt er Digtet «Disputation», hvor Rabbien
og Kapucineren tale hver for sin Dogmatik, prisende
hver sin Læres Salighedstilstand i ret anstødelige
Udtryk, indtil Kongebruden, som skal afgjøre
Trætten, erklærer sig ude af Stand dertil: det
Eneste, hun har mærket, er at Kapuciner og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
