Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Om Jgien fødelsen.
Trænger ham nærmer i Armene ind,
Takker for den nskatteerlige Ære,
At I hans Sønner og Døttre maae være.
13.
Roser hans viseste Tugtelses-Maade,
Ynder og elsker og kysser hans Riis,
Selv sig i Verden at føre og raade,
Det er de Kicrlnes vanartige Viisz
Vandrer saaledes, at hver kan fornemme,
Hvem J- tilhøre og hvor I har hiemme.
l4
Skal man as Børnene Faderen kiende,
Skal vores Vandring i Lyset bestaae,
O! hvor maa Kierligheds Lue da brænde,
Overnaturlige Sager formaae,
Faderens Dyder i Gierningen prise,
Naar vi. vor Fiende Velgjerning bevise.
15
O den uendelig inderlig gode,
Hierteste, mildeste," sødeste Gud,
Giører ham vitterlig aldrig til Mode,
Følger, som Børnene, Faderens Vad,
Hvad han nu siger, det giorer og lader,
Viser, hvor meget I elske vor Fader.
16.
De, som den Lærdom vil ikke befalde,
Neppe kan taale at høre derpaa,
Regne sig dog iblant HErrens Udvalde,
Skiønt de paa Veien til Helvede gaae,
Ach! at de vilde dog grundig erkiende,
Kiø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
