Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
af den samme uomtvistelige Sikkerhed. En Filosofi
more geometrico (efter geometrisk Mønster) —
det syttende Aarhundredes store og karakteristiske
Aandsværk — foresvævede ham allerede som
Opgave. Filosofien fremstillede sig for ham som et
dunkelt Kaos af scholastiske Entiteter; Bibelen paa
den ene og Aristoteles paa den anden Side holdt
Fornufterne fangne og funktionerede i Hjernernes
Sted, og i det haabløse spekulative Mørke blinkede
Matematiken for ham som den eneste Stjerne —
en Stjerne der blot voldte, at Mørket rundt om
føltes saa meget ugennemtrængeligere. — Under
disse frugtesløse Forsøg paa at komme til en
Vished og et Udgangspunkt, synes Descartes at have
lidt virkelige Sjælekvaler. Han fornam det som om
Løsningen paa Gaaden maatte raabes til ham
udenfra, og han bad til Gud og lovede at gøre en
Valfart til Loretto, saafremt han maatte finde de vises
Sten. Og endelig gik der et Lys op for ham —
intelligere coepi fundamentum inventi mirabilis,
fortæller han selv, og jeg indbilder mig, at denne
Fundamentalerkendelse var den Tanke, som han
først saa i Sammenhæng med alle dens
Konsekvenser — den Tanke, at enhver Filosofi maa tage
sit Udgangspunkt i Selvbevidstheden, fordi de
eneste uomtvistelige Kendsgerninger er
Bevidsthedstilstande. Om alt andet kan der tviles; den ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
