Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
jeg kunde sætte denne Sandhed som det første
Princip i min Filosofi.
Da jeg dernæst med Opmærksomhed saa,
hvad jeg selv var, og saa at jeg kunde forestille
mig, at der ikke var nogen Verden eller noget
Sted, hvor jeg var, men at jeg ikke kunde
forestille mig, at jeg selv ikke var til, men at det
netop af mine Tvil om alle andre Ting fulgte, at
jeg selv var, kom jeg derved til den Erkendelse,
at jeg var en Substans, hvis Natur det var at
tænke og som for at være til ikke trænger noget
Sted eller har Brug for nogen materiel Ting. Og
da det slog mig, at der i dette, jeg tænker, altsaa
er jeg til, ikke er noget, som overbeviser mig om
dets Sandhed, undtagen at jeg klart og tydeligt
ser, at det maa være saa, saa antog jeg, at jeg
kunde tage det som en almindelig Regel, at de
Ting, som vi klart og tydeligt erkender, maa være
sande, men at der blot ligger nogen Vanskelighed
i at vurdere, hvilke Ting det er, som vi klart og
tydeligt erkender.»
Denne Descartes’ berømte
Fundamentalsætning: Jeg tænker, altsaa er jeg til, er gentaget de
tusen Gange af filosoferende Skolarer, der har
indbildt sig, at de tænkte noget ved at gentage
en tautologisk Ramse. Siger Satsen overhovedet
noget, saa er det, at Bevidsthed og Ekxistens er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
