Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
QI
«Vi faar dog vel snart høre Signora igen?» En
klog Mand tager en Pris Snus og bemærker
koldsindig: «Neppe, thi Signora døde imorges kl. 2.»
«Don Juan» er et Manifest, en Artists Credo,
udtrykt med ungdommelig Begejstring og
ungdommeligt Fynd.
Det generelle Mærke paa Artisten er:
Lidenskab for Lidenskab, uanseet om denne er gavnlig
eller fordærvelig, om det er i Himmel eller i
Helvede, Luen er bleven tændt.
Og Hoffmanns antydede Fremstilling af «Don
Juan» som overhoved Romantikens Dyrkelse af det
dæmoniske, er Udslag af en saadan Artistlidenskab
for det lidenskabelige, det eruptive, det mystiske
og skæbnesvangre i den menneskelige Natur.
Fjendtligheden mod den konventionelle,
afdæmpede og afkølede Menneskelighed finder sig
retfærdiggjort i denne Lidenskab, og den førte
Romantikerne enten til et Livsregime, hvis Trods
mod det konventionelle selv blev til en Art
Konveniens, eller ogsaa til en Ligegyldighed for det
udvortes, der tillod dem at leve baade spidsborgerligt
og agtværdigt, men tage Revanche i Fantasi. Paa
Hoffmann passer saavel det ene som det andet:
han var paa engang den ulastelige Funktionær og den
lastefulde Zigeuner — et Slags Dobbeltvæsen lig
dem, der saa hyppig forekommer i hans Bøger, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
