Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. De syv ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
ven i Ham. Det var noget som ingen kunde
negte, det var tilmed en velkjendt sak. Det var
umulig at late som om verden hadde forkastet
Ham, fordi Han forkastet den — umulig at
paastaa, verden kjendte ikke til Hans ødsle
barmhjertighet og rike hjerte. Han hadde været alles
ven. Bare en eneste undskyldning blev fremført.
Han var i det mindste ikke keiserens ven.
Men det som de ikke visste — og det var det
som den guddommelige kjærlighet fæstet sig ved,
som det eneste smuthul, der de kunde slippe ut
— var at det var deres Gud som hadde gjort alt
dette, at det var Skaperen som hadde været saa
mild mot sin skapning, at det var Livets Herre
som de i dette øieblik hadde under sine hænder.
De trodde at nu skulde de ta livet av Ham; de
skjønte ikke at Han frivillig la ned sit liv. De
trodde at nu skulde de for altid gjøre ende paa
et liv i barmhjertighet som de misbilliget; de
visste ikke at de var medarbeidere ved
barmhjertighetens høieste aapenbaring. De visste ikke
hvad de gjorde.
De visste nok at de øvet vold mot en
menneskelig ven, men ikke at de myrdet en
guddommelig ven. De visste at de syndet mot hvert
eneste av sømmelighetens og taknemlighetens og
retfærdighetens bud, de visste like godt som
Pilatus at nu dræpte de en retfærdig mand, nu
bragte de en uskyldigs blod over sine hoder. Men
de visste ikke at de korsfæstet Herlighetens Konge,
at de forsøkte at bringe det Evige Ord til taushet.
Saa det kan da i det mindste sies til deres
forsvar — «De vet at det som de gjør er for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
