Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. De syv ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
os at tømme kalken. At sætte vore læber til den
kalk som Vor Frelser tømte, selv om dens beskhet er
blandet med Hans miskund — det er en ære
som burde faa os til at tie stille, om saa bare
for skams skyld.
Den anden lærdom er, at den sjælstilstand, hvor
Gud er Alt for sjælen, det er en tilstand som vi
i det mindste har pligt til at stræbe efter. Det
er ikke nok at Kristi venskap bare er den første
av vore mange interesser. Kristus er ikke bare
«den Første», Han er Alfa og Omega,
begyndelsen og enden. Han er ikke det forholdsvis
vigtigste, Han er det Absolute, og Han er Alt.
Religionen er ikke en del av den helhet som vort
liv utgjør (religiøsitet er det!) — men religionen
er det som gjennemtrænger helheten, stoffet,
hvorpaa alt, enten det er kunst eller literatur eller
hjemmets interesser eller fornøielser eller
forretninger eller menneskelig kjærlighet, maa være
likesom utsydde mønstre. Hvis den ikke det er,
saa er religionen ikke det som det er meningen
at den skal være.
Men at gjøre den til det, det er netop den
store vanskelighet i det aandelige liv. Det vil si
at gjøre religionen ikke bare til et avsluttet
element i livets helhet, men til det herskende element
i hver eneste enkelthet — paa en slik maate, saa
dens krav er bindende altid og overalt. Ikke paa
den maaten heller, at sjælen ikke interesserer sig
for andet end de aktuelle former for gudsdyrkelse
eller for teologi eller asketicisme eller moral —
det kan man igjen kalde for religiøsitet eller
ialfald for enslags faglighet — men paa den maate
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
