Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
derfor heller ikke naturlig for ham at vende
sit blik eller slippe sin munterhet løs paa den
stand han selv tilhørte. Forfattere forekommer
jo ogsaa yderst sparsomt hos ham, og der hvor
de forekommer, saa er det rent
almenmenneskelige saa overveiende at man næsten ikke
tænker paa at de er forfattere. Naar man mindes
David Copperfield, dukker der tusen ting op i
ens erindring, men man har næsten glemt at
han er forfatter. Noget slikt som en moderne
kunstneranalyse findes ikke, ikke engang her
hvor David Copperfield er Dickens selv. Saken
er vei den at Dickens aldrig egentlig
reflekterte æstetisk, dertil var han en altfor
produktiv natur.
Men har saaledes Dickens ikke git os nogen
levende journalist i nogen av sine bøker, saa
har han dog git os et i allerhøieste grad
livagtig billede av de vilkaar han arbeidet under
i sin journalisttid. Hans arbeide var ikke
indskrænket til at sitte paa galleriet og lytte til
parlamentsmedlemmerne, ret som det var maatte
han drage omkring i provinsen til politiske
mø-ter i smaabyer, og denne del av hans arbeide
var ikke den som tiltalte ham mindst. Det var
i en tale, holdt ved en pressefest i London
1865, Dickens moret sig og sine tilhørere
med at fortælle om sin ungdoms
reporteroplevelser, — en av de mest glimrende taler han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
