Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
holdt, saa sig længe omkring og syntes derpaa alle tre at for
svinde i jorden.
Mere end en gang følte Ellen sig fristet til at trodse den
frygtelige fare og hæve sin svake stemme til et advarende rop.
Men Paul Hover bevæget hende med heftige ord til at la være.
Den unge mand tænkte først og fremst paa sin ledsagerske;
men der var ogsaa kommet op en vild kampstemning i ham.
Han længtet efter at faa høre Amerikanernes børser knalde og
hadde en leilighet budt sig, hadde han med glæde straks ilet
dem til hjælp. Ogsaa han følte ofte en næsten uimotstaaelig
trang til at springe frem og vække de sovende, men et blik
paa den unge pike bragte ham atter til besindelse. Bare fælde
jægeren blev den hele tid staaende ganske rolig og se paa det
som foregik.
Imidlertid hadde Tetonkrigerne bevæget sig som slanger
gjennem det høie, tørre græs hen til leiren. Kun Mahtoree
hævet nu og da sit mørke ansigt over græsset og anstrængte
sine øine til det yderste. Han hadde nu klarhet over den stil
ling, hvori hans ofre befandt sig. Men han visste ikke, hvor
mange de var og hvilke forsvarsmidler de hadde. Der hersket
en saa dyp stilhet over dalen, at man skulde tro, at der her
bare fandtes døde. Dahcotahen befalte sine iedsagere at bli,
hvor de laa, og krøp videre alene. Ingen slange kunde bevæge
sig mere lydløst end han. Tomme for tomme skjøv han sig
frem gjennem det vuggende græs og stanset uavladelig for at
lytte efter den svakeste lyd, som kunde fortælle ham, at ut
vandrerne var vaaknet og hadde anet uraad. Det lykkedes ham
endelig at komme fra det svake maaneskin ind i skyggen av
trærne, hvor hans mørke krop blev langt mindre synlig, mens
han seiv bedre kunde iagtta omgivelsene.
Her blev Tetonen længe liggende ganske urørlig. Han saa
teltet, vognene og hytterne for sig i tydelige omrids og den
erfarne kriger formaadde temmelig nøie at fastslaa fiendens
styrke. En unaturlig stilhet ruget over pladsen; det var som
om de sovende seiv hadde holdt sit stille aandedræt tilbake.
Høvdingen la sit øre til jorden og lyttet. Skuffet vilde han
atter til at hæve hodet, da han hørte det langtrukne, skjæl
vende aandedrag fra en mand, som sov urolig. Indianeren var
seiv altfor øvet i at efterhærme enhver lyd til, at han kunde
ha faldt som offer for en vanlig list. Han var sikker paa at
denne lyd var ganske naturlig og han tøvet ikke iængere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
