Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
søkte doktoren sit natteleie; men istedenfor at lægge sig til at
sove, blev han sittende længe i dyp eftertanke, indtil han blev
opmerksom paa, at utvandrerens kone i hytten ved siden av
heller ikke sov, men urolig kastet sig frem og tilbake paa sit
leie. Da doktoren indsaa, at det var nødvendig at uskadelig
gjøre denne kvindelige Cerberus, før han kunde ta fat paa at
realisere sin egen plan, indledet han, saa nødig han end vilde
utsætte sig for hendes skarpe tunge, en samtale med hende.
~De kan vist ikke faa sove, min kjære fru Bush? Kan jeg
ikke paa en eller anden maate være Dem tilhjælp?"
~Hvad vil De da gi mig, mand?" brummet Esther, ~kanske
nok et plaster?"
~Det behøver netop ikke at være et plaster, kjære frue; jeg
har ogsaa hjertestyrkende draaper, som kan blandes i et litet
glas kognak og som straks vil skaffe Dem ro."
Doktoren visste, at han her hadde rørt ved Esthers svake
side og han gik øieblikkelig igang med at gi hende medicinen. Da
blandingen var færdig, blev den rigtignok mottat med en masse
brummende ord, men øieblikkelig drukket. Et kvarters tid efter
var Esthers aandedrag saa dype og regelmæssige, at doktoren
seiv maatte ha blit forundret, hvis han ikke hadde visst, hvor
sjerk en dosis opium han hadde git hende. Snart hersket den
dypeste stilhet oppe paa berget. Pludselig reiste doktor Battius
sig og krøp ut av hytten, som ikke var meget større end et
almindelig hundehus. Forsigtig overbeviste han sig om, at alle
hans naboer sov, og begyndte derefter at krype op til den
øverste avsats. Men saa forsigtig han end var, lykkedes det
ham dog ikke at undgaa enhver støi; for i det samme han var
kommet op, grep en haand ham i kraven og holdt ham fast.
~Er nogen syk inde i teltet?" hvisket en sagte stemme
ham ind i øret, ~siden doktor Battius er ute og gaar saa
sent?"
Saasnart den forskrækkede naturforsker hadde gjenvundet
likevegten, svarte han like saa lavt: „Kjære Nelly, saa glad
jeg er over, at det er Dem! Stille barn, stille! Hvis Ismael
Bush visste noget om dette, vilde han kaste os begge utover
fjeldsiden."
~Og hvorfor har De utsat Dem for en saa stor fare, doktor
Battius?"
B Tys, er De sikker paa, at Ismael ikke er vaaken?"
~Han vil nok sove, til solen begynder at skinne paa ham.
Men tante — —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
