Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
n ßør mig ikke!" ropte Abiram. ~Jeg vil be Gud forbande
Dere, om Dere rører ved mig."
Han saa sig saa vildt og forvirret omkring, at sønnerne et
øieblik vek tilbake. Men da Abner, som var den ældste og
mest beslutsomme av dem, traadte hen til ham med et fiendt
lig blik, som forraadte alt hvad han tænkte, da gjorde den
skrækslagne forbryder et forgjæves forsøk paa at flygte og faldt
som død til marken. Der hørtes nogen lave utbrud av forfær
delse og Ismael gjorde et tegn til sine sønner, at de skulde
bære Abiram ind i teltet.
~Og naa," sa han, idet han vendte sig til dem som var
fremmede i hans leir, ~staar intet andet tilbake end at hver
gaar sin vei. Jeg ønsker Dere alt godt og til dig, Ellen, sier
jeg: Gud velsigne dig!"
Middleton gjorde ingen indvending mere, men traf hurtig
alle forberedelser til opbrudd. I taushet tok de avsked med
nybyggeren og hans familie og fulgte Pawneen paa veien til
hans fjerne landsby.
KAPITEL XXXII.
Ismael ventet længe og taalmodig paa at Haardhjerte og
hans ledsagere skulde forsvinde. Da hans speider gav besked
om, at den sidste efternøler av indianerne, som i avstand hadde
ventet paa sin høvding, var forsvundet bak præriens fjerneste
bakkedrag, gav han ordre til, at leiren skulde brytes. Hesterne
var allerede forspændt og alt løst gods var snart anbragt paa
vognene. Da alle forberedelser var gjort, blev den lille vogn,
som saa længe hadde været fru Middletons fængsel, trukket
frem til teltet, hvor Abiram var bragt ind. Da han forskræmt
og skjælvende viste sig i teltaapningen, fik familiens yngre med
lemmer først vite, at han endnu var blandt de levendes tal; de
hadde virkelig trodd, at han var blit rammet av en himmelens
straffedom og de stirret nu paa ham, som om han ikke skulde
være et almindelig, dødelig menneske, men snarere en aaben
baring fra en anden verden. Han saa sig skulende omkring for
i de andres ansigter at kunne læse den skjæbne, som nu ventet
ham. Men da han overalt bare saa alvorlige og rolige ansigts
træk, begyndte han at vaagne op igjen til nyt liv og tænke
paa. hvorledes han lettest skulde redde sig ved en skyndsom
flugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
