- Project Runeberg -  Danske Folkeæventyr /
111

(1884) [MARC] Author: Svend Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KER

aldrig nogen har været pint før, og du skal hundrede Gange
ønske dig død, før du kommer af med Livet. — Men siden du
er saa flink til at stjæle, saa kunde du maaske endda slippe for
bedre Kjøb og faa Guldfolen oven i Kjøbet, optømmet som den
staar, dersom du kunde skaffe mig den skjønne Fru Helene, som
jeg længe har ønsket mig, men aldrig har kunnet faa Fingre
paa.«

»Jeg skal prøve paa det,« sagde Alexander,« og dersom det
ikke lykkes mig at faa hende, saa skal jeg komme igjen og give
mig i din Vold.« Det maatte han da love og sværge med sin
dyreste Ed, og Troldkongen lovede at holde sit Ord og give
ham Guldfolen, naar han kom igjen med den skjønne Fru Helene.
Saa blev han lukket ud af Porten, og da han kom ud i Skoven
igjen, saa var Ræven strax ved Haanden. Men da var den saa
vred, saa Kongesønnen trode, den vilde æde ham. »Ja, nu er
det nok bedst, jeg splitter dig ad, du utro Alexander!« sagde
Ræven, »nu er der ikke mere ved dig at gjøre, og vi faar
hverken Hest eller Fugl..« — »Jo,« sagde Alexander, »der er
endnu Raad, naar du kan hjælpe mig til den skjønne Fru Helene.«
Og saa fortalte han, hvad han havde maattet love Trolden, og
hvad Trolden havde lovet ham.« Det er endnu den allerfarligste
Færd,« sagde Ræven,« og det er aldrig værdt at prøve derpaa,
for jeg kan jo ikke stole paa dig. Og glippede det for os, saa
var baade du og jeg fortabte.« Men Alexander bad den saa
bønlig, ikke at slaa Haanden af ham, og lovede saa vist, at nu
skulde han være lydig, at Ræven til sidst sagde: »>Saa sæt dig
da op paa min Ryg, og lad os komme afsted’!«

Saa sprang Ræven med ham over Bjærge og Bakker, over
Heder og gjennem Skove, i en lynende Fart, saa Alexander ikke
kunde holde sine Øjne aabne, men sad paa dens Ryg og dukkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:58:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dafolkeaev/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free