Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Urtid. Med Tegninger af Louis Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lls
L–
Men over alle disse Dannelser breder der sig et Dække af stenrigt CL er 2···«
og Sand, sammenpakket uden Lov og Orden, vekslende i Tykkelse fra nogle
faa Fod til flere hundrede Fod og blandet med Stene, hvis Ilntal og Stor-
relse veksle· Hvorfra ere disse mægtige Masser komne, hvilken Naturkraft
har ført dem henover Landet? Ogsaa herpaa har Geologien givet Svar.
Da Klimaet i Slutningen af Tertioertiden af ukendte Grunde blev koldere
og koldere, dækkedes Skandinaviens Bjærge tilsidst af en Indlandsi5, lig
Gronlands. Under en stadig skurende Fremglidning, der har efterladt sig
talrige Spor paa Norges og Sverrigs Klipper, bredte Isen sig ud over Dan-
mark og Nordtyskland Tllt Plante- og Dyreliv gik til Grunde, men samtidig
afsattes ny Jordlag, der atter, naar Tidens Fylde kom, kunde yde Betingelser
for organisk Liv. Thi rinder Judlandsisens Gletschere (Bræer) sammenhobedes,
og dels pressedes dels knustes til Støv de Sten-, Jord- og Grusmasser, som
Gletscherne havde losrevet og fort med sig fra de nokdiske chelde eller op:
taget paa Vejen mod Syd· Og da nu atter Klimaet blev mildere, da Isen
trak sig tilbage eller smeltede, bleve disse uhyre Masser, der havde lejret sig
rinder Isen, atter delvis flyttede og omfordelte af de mægtige Vandstromme.
Herved »besteintes i de store Træk Danmarks Overfladeformer«, uden at det
dog endnu er muligt i det enkelte at paavise Gangen i denne Udformings-
procesz men af disse Glacialdannelser, er al Landets Frugtbarhed og Kul-
tur afhængig Rullestensleret, denne vort Tauds ejendommeligste Dannelse,
bestaar nemlig udelukkende af en pulveriseret Masse af forskellige Mine-
ralier, hvoraf nogle ved Forvitring i deres enkelte Bestanddele og kemiske
Forbindelse med Vandet i Iordbunden tjene til Erncering for Planter-ne.
Vort Lands Frugtbarhed beror saaledes paa disse i Urtiden fra de skandinaviske
chelde hidferte Bjcergmasser, og Tusinder af Ilar ville hengaa, inden vor
Iordbund er bleven berøvet de Bestanddele, som udgør Betingelserne for
Landets Ugerbrug
Jstiden var til Ende. Den ved Gletschernes Bundfald forhojede Under-
grund viste sin nye Overflade af Ter, Sand, Grus og Stene.
Men de tøende Isinasser dannede endnu Fordybninger, store og smaa
Seer, omkring hvilke et fattigt Planteliv, lig det, der nu findes paa Island,
skød frem. Lavarter, Smaabuske (Polarpile og Dværgbirke), Græs og cheldblomster
dækkede den unge Jord. Og da Livsbetingelserne vare til Stede, mødte
ogsaa de første Dyr, Polaregnenes Svømme- og Vadefugle og Fjaeldegnenes
Rensdyrflokke
J om dette Fortidens Kæmpedyr har græsset i Danmarks skovlose Egne, eller
« om dens Tænder og Knokler ere forte hertil af Jstidens mægtige Natur-
kræfter, er endnu omstridt.
paa de vidtstrakte Sletter, ikke ulig Sibiriens Tundraer, rorte sig nu et
organisk Liv, der har afsat sine Spor i vore Tørvemoser. Gennem Frem-
dragelsen af disse ældste Kildeskrifter til vort Fædrelands Historie er det
lykkedes at sammenknytte Studierne af den førmenneskelige og den historiske
Tid. Tagvis forefindes nemlig endnu i Bunden af Moserne de Plante- og Dyre-
rester som i vekslende Tider have vokset og færdes ved Søernes Bredder
og ved deres Undergang givet Anledning til Mosedannelsen·
Thi lidt efter lidt blev Klimaet mildere, de første Træer kom til Syne,
først enkeltvis, senere dannende store Skove. Bævre-Uspen eller Bævre-
Poplen, som endnu kratvis vokser paa Jyllands Heder, afløste de smaa
Dvcergbuske, og til den sluttede sig Hvidbirken og Rodellen, medens Rous-
dyret forsvandt for at afløses af det uformelige Elsdyr, der helst færdes i
store Skove og hvis bedste Spise er pilens og Poplens bladrige Kviste.
Dette store Dyr, der trods sin plumpe Bygning løber, springer og svømmer
med lige stor Lethed, har gæstet vort Land i Aarhundreder. Dets Takker
findes i saa godt som alle vore Tørvemoser og bestandig sammenmed
Plantelevninger af Pile og Popletr Det forsvandt, da Vegetationen paa
ny skiftede, da Llspen veg for Fyrren, som nu ikke længer vokser vildt i Danmark.
De mørke Fyrreskove dækkede Landet og indesluttede et rigt højuordisk Dyreliv.
Fra Træernes Kroner udstødte Tjuren ved Dagens Freinbrud sine eiendomme-
lige skrigende Toner, medens Uroksen, Bjornen, Ulven og Vildsvinet færdedes
i Skovens Dyb. Bæveren byggede sine Hytter og Dæmninger ved Søens
Bredder, og Moseskildpadden færdedes i Soerne og Moserne. Ved Kysterne
kunde man træffe uhyre Masser af Svaner og ligeledes af den nu udryddede
Gejrfugl, som paa sine Vandringer mod Syden ved Vinterens Komme aflagde
Besøg ved vore Kyster.
Næsten alle disse Dyr ere nu forsvundne fra Landet, dels paa Grund
af Menneskenes Efterstræbelser-, dels fordi Betingelserne for deres Tilværelse
ophørte. Danmarks Udseende forandredes nemlig atter. Fyrren afløstes af
Egen og denne igen af Bogen. Løvtrceerne freinkaldte en ny Befolkning i
Skovene, og det Danmark, vi nu kende, begyndte sin langsomme, men sikre
Udvikling. Urtiden er afsluttet, og ledet af Urkæologens Haand føres vi
ind i Tidsrum, hvis Historie findes udtrykt i de rige Fund, der ere frem-
I Sand- og Lerlag, sont ere ældre end Tørvemoserne, er der ogsaa i
s Danmark fundet Levninger af Mammuten eller den sibiriske Elefant; men
dragne af Jordens Skod som Vidnesbyrd om Menneskets tidligste Fremtræden
N.«
« —
-«
i Danmark.
3—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
