Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudelære. (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—- —- tavs-: .»-«-ks-k-—m
Han elsker det onde for det ondes egen Skyld, og jo større Snedighed
han maa udfolde for at naa sit onde Maal, des mere morer det ham, Han
er Nordboernes Djævel, og naar Guderne taale ham imellem sig, er det
ikke blot, fordi han tit morer dem med kaade Lojer, men ogsaa fordi de
vide, at der— er store Kræfter i ham, som kan udrette meget godt, naar
de kun tvinge ham til at anvende dem i det godes Tjeneste. Mange af
Usernes ypperste Klenodier saasom Odins Ring Drøpne, der har den koste-
lige Egenskab, at der hver niende Nat drypper otte lige saa tunge Ringe af
den, Odins Spyd Gungne, Frojs gyldne Galt, Tors Hammer-, Odins gode
Ganger Slepne og mange andre ypperlige Ting har han skaffet dem. Men
han har rigtignok ikke gjort det med sin gode Vilje, thi i sit Hjerte hader
han dem, om han end lige fra første Færd af foler sig draget til dem, saa
at han endog i Tidens Ophav slutter Fostbroderskab og blander Blod med Odin·
Som Loke er Udtrykket for det onde, er Balder, den hvide Us, som
han kaldes, Lysets og Godhedens Guddom. Disse to indtage i Virkelig-
heden en ganske egen Plads i den nordiske Gudeverden» Medens Userne
betegne de samfundsdannende Tliagter, saaledes som Nordboerne maatte fore-
stille sig dem efter deres Naturanlæg og de Forhold, hvorunder de levede
og havde udviklet deres Folkeejendommelighed, og Jcrtterne de vilde sam-
fundsfarlige Naturmagter, er Balder og Loke Udtryk for det gode og onde
i almindelig sædelig Forstand, og Cokes storste Bedrift, det værste, han nogen
Sinde har øvet, er da ogsaa den Udaad, han ovede mod Balder; over for
den er alle hans andre Ugerninger for intet at regne.
Balder var en Son af Odin og Friggz han var den bedste af alle
Ilserne, der er kun godt at sige om ham, og alle lovede og prisede ham.
Han var saa fager og lys, at der stod tLys og Glans af ham, og den Urt,
vi kalde Balders Braa, har faaet sit Navn, fordi den er hvid som hans
Bryn. Han var ogsaa vis og veltalende som ingen anden af Ilserne og
mildere og blidere end nogen anden, og hans Dom kom altid til at staa ved
Magt, saa klog og retfærdig var han. Hans Bolig hed Bredeblik, og der
taaltes intet urent· Nanna hed hans Hustru og Forsete hans Søn, der
dyrkedes som Retfærdighedens Gud.
Balder den gode havde tunge Drømme, der varslede,’ at hans Liv
var i Fare. Han fortalte Userne dem, og de lagde da Raad op og bleve
enige om at bede alt i Verden om at lade Balder i Fred for alskens Fare.
Frigg tog alle Ting i Ed, Jld og Vand, Jern og alle Slags Malm, Jord
og Stene og Træer, Sygdomme, Dyr og Fugle og Slanger, og alle lovede
de ikke at at volde Balder noget Men. Da det var sket, morede Llserne
sig med, at Balder stod op paa Tinge, og somme skød da paa ham, somme
hug til ham, og somme kastede Sten efter ham. Men Loke gik i en Kvindes
Skikkelse til Frigg og ved at fritte hende ud fik han at vide, at der var en
liden Vaand, Misteltenen hed den, som Frigg ikke havde taget i Ed, fordi
den tyktes hende saa ringe, at den kunde der intet være at frygte af. Saa
tog Loke Misteltenen og gik hen til Asernes Ting. Der stod Balders
blinde Broder Hed. Ham spurgte Loke, hvorfor han ikke tog Del iIIsernes
Leg, og da han svarede, at det kunde han ikke, fordi han var blind
25—
– istiiiist -
l, ! –Isil s
« -f-« , ’» ·
« - i i
OBUD BEIIGS TG KlK
og vaabenless, gav Toke ham Misteltenen og viste ham til Rette. Hod
kastede Misteltenen, men den gik igennem Balder, og han faldt død om. Da
Balder var falden, blev Userne som lamslaaede, ingen kunde sige et Ord,
og ingen kunde løfte en Haand for at gribe Loke, og da de prøvede at tale,
kvaltes deres Røst af Graad. Haardest knugede Sorgen Odin, thi han vidste
bedst, hvor stort et Tab Ilserne havde lidt ved Balders Dod. Da Guderne
atter vare komne til sig selv, spurgte Frigg, hvem af Ilserne der vilde vinde
hendes Keerlighed og Gunst og ride til Helhjem, de dodes Rige, og prøve,
om han kunde træffe Balder, og byde Hel, som herskede der, Cosepenge, om
hun vilde lade ham fare tilbage til Ilsgaard Da traadte Hermod, Odins
Søn, frem og bød sig til at fare did, og han red afsted paa Slepne·
Asken Ilserne tog Balders Lig og bar det ned til Soen. De vilde sætte
Balders Skib Ringhorne i Soen og gøre hans Baalfærd derpaa, men de
kunde ikke rokke det af Stedet. Saa sendte de Bud til Jaettehjem efter en
Jcrttekvinde, som hed Hyrroken. Hun kom ridende paa en Ulv og havde
Hugorme til Tomme, og saa vcelig var hendes Ganger, at der maatte fire
Berswcker til for at holde den« og saa maatte de endda kaste den om Anen
Hyrroken gik frem til Skibets Stavn og skod det ud med eet Tag, saa Ilden
søg ud af Rullestokkene, Skibet stod paa, og hele Jorden skjalv. Balders
Lig blev baaret ud paa Skibet, og dahans Hustru Nanna saa det, brast hendes
Hjerte, og hun blev ogsaa lagt paa Baalet, og Tor viede det med sin Hammer.
Det var en prcegtig Baalfcrrdz der var kommet Folk til den alle Vegne
fra. Der var Odin og Frigg og i Følge med dem Valkyrjernez Froj korte
i fin Kærre med Galten Gyldenborste, Froja korte i sin Kcerre med Kattene
for. Rimturser og Bjeergriser var der ogsaa fuldt op af. Odin lagde
Dropne paa Baalet, og Balders Hest blev ført derud.
Hermod red gennem dunkle og dybe Dale, til han kom til Helhjem,
der lod han Slepne sætte i Spring over Gitteret, og saa stod» han af og
gik ind i Hels Hal, hvor de døde sad og blandt dem hans Broder Balder.
Han blev der Natten over, og om Morgenen bad han Hel, om Balder
maatte ride med ham hjem, og fortalte, hvor stor Sorg der var mellem
21serne· Hel sagde, at nu skulde det vise sig, om Balder var saa elsket, som
Rygtetsgikz hvis alle Ting i Verden, levende og døde, græd over ham,
skulde han komme tilbage til Ilserne, men veegrede nogen sig derved, skulde
han blive i Helhjeni· Saa red Hermod tilbage til Tlsgaard, og Aserne
sendte Bud over al Verden for at bede alt græde Balder ud af Helhjem,
og alt græd, Mennesker og Dyr, Jord og Stene, Træer og Malm Men
i en Hule traf Sendemcendene en Jættekvi11de, som kaldte sig Tokk; da de
bad hende groede Balder ud af Helhjem, svarede hun
Tokk begræder død eller levende,
med tørre Taarer lidet jeg crnser
Balders Baalfcerd; Balder; han blive hos Hel!
Og det tro de fleste, at denne Jættekvinde har været Coke Men Balder
maatte blive i Helhjem. .
-— 24
U-; «- .-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
