Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Far fik en Indskydelse. »Farvel, Isak!« raabte han. —
»Ro væk!«
Vi’ var ikke komne mange Aaretag, før vi hørte en
Stemme — formodentlig gjennem det aabne Vindu —: »Ro
herhen, Ingebrigt, ro hid til Udianna, din Torsk! kan du
ikke ro hid.«
Og vi var ikke komne helt paa Siden af Jagten, før
Isak med et vældigt Hop stod i Baaden. Far greb ham i
Brystet for at støtte ham, men Gutten misforstod i Nattens
Dunkelhed denne Bevægelse. »Vent, til vi kommer hjem,«
sagde han sagte. »Ikke her! Det er saa leit for Nils og
Ingebrigt.«
»Sæt dig paa Toften,« og Far lagde beskyttende sin
Arm over hans Skuldre.
»HoId bare fast, hold bare fast,« sagde Isak; »det er
nok nødvendigt, for jeg har mest Lyst til at gaa overbord.»
Men ubemerket holdt han sin høire Haand bag
Gamlingens Ryg for at grile til, om han skulde faa en Overhaling
i Sjøerne.
»Da jeg hørte, D e var med, saa maatte jeg jo komme,«
sagde han meget mismodig. »Jeg kunde jo ikke lade Dem
ligge her ude paa Vaagen midt paa Natten i sligt Veir —
saa stiv og ulænkelig, som D e er. Og Gutterne duer ikke
stort tilsjøs, allermindst Dimittenden; det var rent uforsvarligt
at lade dokker være alene.«
Paa Triangelen vilde Isak endelig betale. Han tog frem
Pengene til en Komediebillet, som han havde faaet forleden
Dag; de skulde have været til Reisen, men han havde jo
ikke Brug for Reisepenge nu.
Da han gik hjemover med sin Arm stukken ind i Fars,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
