Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han havde elsket sin Far.
Det, som havde ruineret ham, det havde han beundret,
og han var ikke istand til at dømme haardt om ham nu.
Hvor havde han ikke været stolt afham! Hvor havde
han ikke ønsket, naar han gik rundt med Faderens fire
Billetter til det dramatiske Selskabs Forestillinger, at Berthe
Moster eller Farbror Jan skulde være syg, for da hændte det,
at Faderen med sil mest elskværdige poliske Smil spurgte,
om kanske Rasmus selv havde Lyst?
Han vidste Gangen i Stykket — det havde Far fortalt
hjemme —, hans Hjerte hamrede, naar det Øieblik nærmede sig,
da Brunehorst skulde ind. Hvilket Velbehag paa alle Ansigter,
naar han saa kom! Der blev hvisket fra Mund til Mtind:
^Brunehorst, der er Brunehorst.» Engang, da han forlod
Scenen, var der en gammel Herre, som sagde ganske høit:
»Bedre spiller de ikke i Kjøbenhavn.»
Og de store Selskaber hjemme, naar Bispen selv og
Stiftamtmanden skulde være der. Naar Faderen gik og
nynnede igjennem alle Værelserne paa den Vise, hanlavede;
naar han sang den ved Bordet; naar Bispen reiste sig og
sagde, at saadan en Vise kunde kun skrives i Bergen, og
bedre kunde den ikke synges end i dette Hus!
Naar den enøiede skjæve Matene, som havde siddet og
vendt Oksestegen paa Spiddet hele Dagen, blev fremkaldt i
Døren til Kjøkkenet, og Stiftamtmanden udbragte hendes
Skaal!
Rasmus havde faaet være med bestandig, — maatte
ikke som andre Børn paa den Tid staa ude i Gangen, fik
ikke Prygl hver Lørdag for det, han muligens havde gjort i
Ugens Løb; fik derimod Fortrolighed i alle de Ting, som en
* 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
